Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PIGPINNEFISKENE
73
Næste Morgen vækkede Styrmanden Kaptajnen og fortalte ham, at Skibet havde faaet en Læk. Pumperne sattes derpaa i Virksomhed, indtil det viste sig, at Vandet hver Time steg stærkt. Kaptajnen vendte saa tilbage til Colombo, hvor han fik Skibet undersøgt. Man opdagede da snart et Hul omtrent 21/2 Ctm. i Tværmaal, som gik helt igennem Kobberforhudningen og Skibsplanken, men ikke igennem den indre Træbeklædning. Den gennemborede Metalplade var fremlagt i Retten. Klagerne paastod, at Skaden var tilføjet af en Sværdfisk og altsaa maatte henregnes til Søskade. Juryen udtalte sig til Fordel for Klagerne.«
Guldmakrelerne (Coryphaena) kan betegnes som Makrelflsk med en lang Rygfinne og smaa Skæl. I Kæberne findes lange og og krogede Tænder og hos de fleste Arter ogsaa paa Gane- og Svælgknogle. Denne lille Families Arter udmærker sig næsten alle ved de prægtigste Farver, og derfor har man ogsaa tillagt dem Navnet »de Gyldne«: Dorados eller Dorader. De fleste af dem findes inden for det varme Jordbælte, og de mest fremtrædende er ægte pelagiske Fisk, som synes at sky Kysterne eller i alt Fald kun søger til dem i Legetiden. De færdes som oftest ved Havets Overflade. Kødet sættes alle Vegne meget højt; men da de kun fanges af og til, har de ingen økonomisk Vigtighed.
Guldmakrel.
Guldmakrelerne er saa pragtfulde, at de omtales af alle Rejsende, som ikke kan finde Ord til at beskrive disse Fisks Skønhed. Guldmakrelen eller Doraden (C. hippurus) opnaar en Længde af over 1 M. og en Vægt af 14—20 Kilo. Dens Farve retter sig efter det Lys, hvori den ses: Naar den i blikstille Vejr svømmer i Vandskorpen, ser den blaa eller purpurfarvet ud og synes at have gyldne Finner; tages den op af Vandet og lægges paa Dækket, gaar Farverne over til andre, men lige saa smukke; det glødende Purpur og den guldgule Tone forvandles da til et glinsende Snehvidt, i hvilket de oprindelige Farver oven til viser sig som et Purpur- og Guldskær. Efterhaanden taber al denne Pi-agt sig dog og blegner til sidst til en graalig Tone. Guldmakrelen synes egentlig at have hjemme i Atlanterhavet og derfra at være indvandret i Middelhavet. Den tager især Flyvefisk og bringer meget ofte disse til at hæve