Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
00 Q0
DYRENES LIV
Farvande, ofte paa kun 8 til 12 M.s Dybde, og den ses endog af og til i Overfladen, hvor den snapper efter Vandfugle og efter de Korkflydere, som holder Drivgarnene oppe. Efter Liljeborg har man Eksempel paa, at den har angrebet Badende og saaret dem alvorligt. Agassiz har fundet Bredflabens talrige Æg svømmende i aaben Sø, hyllede i en Slimmasse, som danner en 6—7 M. lang og og 2 til 2,5 M. bred Flade, der ligner et uhyre stort, brunt Dame-slør. De spæde Unger har mere typisk Fiskeform end Forældrene, og deres Bryst- samt især deres Rygfinner er uforholdsmæssig store, hvortil kommer, at de sidstes Straaler er forlængede og ender som Dotierende Traade. Endnu rigere udstyret med algelignende Vedhæng end den nordiske Art er den her afbildede Lophias Naresi fra Farvandene omkring de melanesiske Øer.«
Nært beslægtede med Bredflaben er et stort Antal interessante Fisk, som i Almindelighed gaar under Navn af Tudsefisk. Vi skal i Skildringen af dem holde os til det nys nævnte Værk.
Sargossohavets Tudsefisk (Antennarius lævigatu.s'), en næppe 20 Ctm. lang Art, har langskaftede og langt fortil siddende Bugflnner, større og bredere, ligeledes skaffede Brystfinner, høj Gat- og Rygfinne og nøgne, traadformede Vedhæng paa Hovedet, ligesom dens Hud er besat med talrige, tynde Flige og Traade. Den opholder sig især mellem flydende Sargassotang, hvor den er godt skjult formedelst dens gulbrunt, mørkebrunt og hvidt marmorerede Skind og mange Hudfrynser, som falder sammen med de ligedan farvede og fligede Alger. Den svømmer slet, men klamrer sig til Tangens Stængler og kryber om paa dem ved Hjælp af sine potelignende parrede Finner, og bliver den revet bort fra en Tangbusk, eller vil den paa Æventyr, puster den sig op, saa den kan drive om i Vandskorpen som en lille Bold. Denne Tropefisk føres undertiden saa langt bort med Golfstrømmen, at den endog er drevet i Land paa Norgeskysten. Sargassohavets Tudsefisk er redebyggende. Mellem Tangen findes ofte nogle runde Klumper, som er hule og dannede af en enkelt Tangbusk, hvis Grene er fæstede sammen med en stærkt klæbende Slim. Inden i dem hænger der store Ægklumper af Form som Drueklaser og baarne af silkelignende Traade. Disse Algekugler er Tudsefiskens Æggemmer.
Den polynesiske A. coccineas lever paa Koralrev, i hvis Huller den skjuler sig og holder sig fast med Finnepoterne, beskyttet ved sin nøje Lighed med Omgivelserne. Vel gemt lader den en paa Hovedet siddende, ormlignende Traad spille i Vandet for at hidlokke Smaa-flsk, og kommer en saadan dem nær, vips! er dens Skæbne beseglet. Her har vi altsaa en bestemt Iagttagelse, som viser, at i alt Fald nogle Tudsefisk angler med Føletraadene.
De bedste Krybere af Familien synes Medlemmerne af Slægten Malthe at være. De har hjemme ved Amerikas varme Østkyster, hvor de kravler om paa lavt Vand for at søge Føde mellem Blød-og Krebsdyr, og de er let kendelige ved det brede, hjærteformede