Fremskridt Og Fattigdom

Krisernes Grundaarsag. 137 bejde og Kapital har fundet sig i at nøjes med mindre end før. Det mest sandsynlige er, at alle disse Aarsager vil virke sammen til at skabe en ny Ligevægtstilstand, hvorunder alle Produktions- kræfter igen vil tage fat og en ny Tid af Virksomhed følge paa. Derpaa vil Jordprisen begynde at stige igen, Spekulationen paany tage Fart og den samme Rækkefølge af Begivenheder fremkomme. Under Nutidens indviklede Produktionsforhold kan man naturligvis ikke vente at se Virkningerne følge saa klart og be- stemt efter Aarsagerne, som Tilfældet vilde være under simplere Forhold; men ikke desto mindre viser det sig tydelig, at de Foreteelser, der særtegner disse vekslende Perioder af Virksom- hed og Slappelse virkelig svarer til dem, vi har afledet af Jord- prisernes Spekulationsstigning. Forud for «daarlige Tider» gaar altid en Tid fuld af livlig Virksomhed og Spekulation, og fra alle Sider indrømmes det, at der er en Sammenhæng mellem disse to, saa at Lammelsen bliver betragtet som en Reaktion mod Spekulationen, paa samme Maade som Morgenens Hovedpine er en Følge af Nattens Svir. Men angaaende selve den Maade, hvorpaa Lammelsen fremgaar af Spekulationen, deler Meningerne sig i to Klasser eller Skoler: Den ene Skole siger, at Spekulationen har fremkaldt Lammelsen ved at foranledige Overproduktion, og peger paa Pakhusene, der er fyldt med Varer, som ikke kan sælges til fordelagtig Pris, paa de lukkede eller kun den halve Tid arbejdende Fabriker, paa de nedlagte Bjergværker og de oplagte Dampskibe, paa Pengene, som ligger uvirksomme i Bankernes Kældere, og paa Arbejderne, der er fordømt til Lediggang og Nød. De ser i alt dette et Bevis paa, at Produktionen har oversteget Efterspørg- selen, og peger desuden paa, at naar i Krigstid en Regering op- træder paa Markedet med sit uhyre Forbrug, saa kommer der Liv i Forretningerne, som f. Eks. i de Forenede Stater under Borgerkrigen og i England under Kampen med Napoleon. Den anden Skole siger, at Spekulationen har fremkaldt Lammelsen ved at føre til Overforbrug og peger paa de fulde Pakhuse, de rustende Skibe, de lukkede Fabriker og de ledige Arbejdere som Bevis paa, at enhver virksom Efterspørgsel er hørt op, og dette, siger de, kommer aabenbart deraf, at Folket, som i Tro paa en indbildt Velstand er blevet ødselt, har levet over Evne og nu er nødsaget til at indskrænke sig — det vil sige forbruge mindre. De peger desuden paa det umaadelige