Fremskridt Og Fattigdom

140 Opgaven løst. Lockout fra Jordejernes Side mod Arbejdet og Kapitalen — hvad den da i Virkeligheden ogsaa er. Denne Stansning af Produk- tionen, som begynder ved Roden af den vidt forgrenede Nærings- flid, forplanter sig fra det ene Punkt til det andet, indtil saa at sige hele Maskineriet er kommet i Ulave, og man overalt har for sig Synet af Arbejdskræfter, der gaar til Spilde, medens Ar- bejderne lider Nød. Dette besynderlige og unaturlige Syn af store Skarer arbejds- villige Mennesker, som ikke kan finde Arbejde, er tilstrækkeligt til at vække en Anelse om den virkelige Aarsag hos enhver, som er istand til at tænke følgerigtigt. Thi uagtet Vanen har sløvet vor Følelse derfor, saa er det dog en besynderlig og unaturlig Ting, at Mennesker, som ønsker at arbejde for at tilfredsstille deres Behov, ikke kan finde Lejlighed dertil; al den Stund det jo dog er Arbejdet, som producerer Formuen, saa den Mand, der vil ombytte Arbejde med Føde, Klæder osv. er lig en, der tilbyder at give Guldstøv for Mønt eller Korn for Mel. Lad os tænke os en af de Arbejdsløses store Skare, en, som aldrig har hørt Tale om Malthus, men som under de nuværende Forhold maa synes, at der er for mange Mennesker paa Jorden. I de Behov, han selv og hans stakkels Kone har, saa vel som Børnene, der maa gaa for Lud og koldt Vand, er der, Gud bedre det, nok af «Efterspørgsel efter Arbejde». I hans egne villige Hænder ligger Tilbudet. Sæt ham paa en ubeboet 0, og, uagtet han er afskaaret fra alle de umaadelige Fordele, som et civiliseret Samfund giver, vil han dog være istand til at skaffe Føde og Klæder til sig og sine. Men hvor den produktive Kraft har naaet sit Højdepunkt, er han ude af Stand til det. Og hvorfor? Er det ikke, fordi han i første Tilfælde har Adgang til Naturens Stoffer og Kræfter, medens i sidste Tilfælde denne Adgang er nægtet ham? Ene den Kendsgærning, at Arbejdet er udestængt fra Jorden, kan til syvende og sidst forklare den Tingenes Tilstand, at ar- bejdsvillige Mennesker er tvungne til at staa ledige. Naar vi siger, at Arbejde skaber Formue, saa er dette billedlig talt. Mennesket skaber ikke noget. Hele Menneskeslægten kunde ar- bejde i al Evighed og (iog ikke skabe det mindste Støvgran, som danser i en Solstraale. Arbejdet omformer kun ved Natur- kræfternes Hjælp de allerede forhaandenværende Stoffer, og for at kunne frembringe, maa derfor Arbejdet have Adgang til disse