Fremskridt Og Fattigdom

204 Midlets Brug. men Sikkerhed. Den eneste Forskel mellem dette Jordstykke og de omkringliggende er den, at Jordrenten af det ene gaar til Folkeskolefondet, af de andre i Privatfolks Lommer. Hvad skulde der være i Vejen for, at et helt Lands Jord paa samme Maade kunde være Folkets Ejendom? Det turde være vanskeligt at finde noget Sted, hvor de Forhold, som efter den gængse Opfattelse skulde gøre det nødvendigt at gøre Jor- den til privat Ejendom, findes i højere Grad end paa de smaa Øer St. Peter og St. Paul, som vi ved Alaskakøbet erhvervede os af Rusland. Disse Øer er Yngleplads for den Art Sæl, som leverer det kostbareste Skind — et saa sky og forsigtigt Dyr, at den mindste Støj bringer det til at forlade sit sædvanlige Tilholdssted og aldrig mere vende tilbage. Fangstmændene maa gaa ganske stille omkring^ blandt de Sæler, som lig- ger rundt paa Klippekysten, indtil de frygtsomme Dyr blot langsomt vralter af Vejen. Da bliver de, som uden Skade for Bestanden kan dræ- bes, langsomt og forsigtig dreven ind over Land, hvor de, udenfor de andres Syns- og Hørevidde, dræbes med Køller. Hvis en saadan Jagt lagdes aaben for alle og enhver, vilde det føre til, at Jagten inden ret mange Aar var fuldstændig odelagt, som lignende Jagter i andre Have er blevet ødelagt. Men det er dog ingenlunde nødvendigt at gøre disse Øer til privat Ejendom. Uagtet man ellers (af lidet fornuftige Grunde) har ladet vort Folks udstrakte Statsjorder gaa over til privat Ejendom saa rask, som man kunde blive af med dem, saa har man dog bortforpagte! disse Øer. De har allerede indbragt Staten 10 Mill. Kr., og udgør frem- deles med uformindsket Værdi en Fællesejendom for vort Folk. Langt fra, at Anerkendelsen af den private Ejendomsret skulde være nødvendig for en ordentlig Udnytning af Jorden, er netop det modsatte Tilfældet. At Jorden er privat Ejendom, hindrer ofte en ordentlig Udnyttelse af den. Blev Jorden be- handlet som offentlig Ejendom, vilde den blive brugt og forbed- ret, saasnart som det tiltrængtes; medens nu den enkelte Ejer kan hindre andre fra at bruge eller forbedre det, som han ikke selv kan eller vil udnytte. Mange Steder ser man, f. Eks. i Eng- land, store Jordstrækninger ligge ubrugte for at tilfredsstille Eje- rens Lune. I de tæt befolkede Dele af de Forenede Stater er der Jord nok til at kunne underholde en tre eller fire Gange saa stor Befolkning som den nuværende; men den ligger ubrugt, fordi dens Ejere holder den for højt i Pris, og Indvandrere dri- ves langt længere bort for at søge sig et Hjemsted. I enhver By kan man se værdifulde Byggepladser, som ligger ubenyttede af samme Grund. Dersom den bedste Udnytning af Jorden skal være Prøvestenen, da er den private Jordejendomsret dømt. Det