Fremskridt Og Fattigdom

Indflydelsen paa Samfundslivet. 241 Fremskridt i Produktionsmethoderne, som vi nu om Stunder ikke kan gøre os nogen Forestilling om. Thi det største af alle de umaadelige Tab, som Samfundets nuværende Indretning medfører, er Tabet af aandelig Kraft. Hvor uendelig faa er ikke de Kræfter, som virker med til Civi- lisationens Fremgang, i Sammenligning med de Kræfter, som ligger unyttede! Hvor faa Tænkere, Opdagere, Opfindere og Le- dere gives der ikke i Sammenligning med Folkets store Masse! Og dog fødes der jo mange saadanne, men Forholdene tillader kun ganske faa at udvikle sig. Der findes iblandt Menneskene uendelige Forskelligheder i Evner og Anlæg, ligesaavel som i ydre Skikkelse. Men Forskellen i Naturgaver er næppe større end Forskellen i Udseende eller Legemskraft. Tænk paa de store Mænds Levnesløb og se, hvor lidet der havde behøvedes, for at man aldrig skulde have hørt tale om dem. Var Cæsar udgaaet af en Proletarfaniilie, var Shakespeare bleven sat i Lære hos en Skoflikker eller Skorstensfejer, havde Isak Newton ved Skæb- nens Tilskikkelse faaet en Landarbejders Opdragelse og slidfulde Kaar, eller havde Herbert Spencer været tvunget til at fortjene sit Brød som Fabrikarbejder, hvad havde saa deres Naturgaver nyttet dem? Men, vil man sige, saa havde vi faaet en anden Cæsar, en anden Skakespeare osv. Det er sandt. Og det viser, hvor frugtbar den menneskelige Natur er. Ligesom den sæd- vanlige Arbejdsbi i Nødsfald forvandles til en Dronning, saaledes kan den, som ellers vilde have gaaet for et ganske almindeligt Menneske, naar Omstændighederne begunstiger hans Udvikling, blive Helt eller Fører, Opdager eller Lærer, Vismand eller Helgen. Saa vidt og bredt har Sædemanden spredt Sæden, saa stærk er den Spirekraft, som (Iriver den til Blomst og Frugt. Men ak, for hver en, som naar til fuld og hel Udvikling, hvor mange er der ikke, som forkrøbles eller misdannes. Villien i os er Bevidsthedens højeste Udslag; og dog, hvor lidet skylder selv de bedste af os sig selv, af hvad vi har af Kund- skaber, Stilling, ja selv Sindelag, hvor meget derimod de Ind- flydelser, som har formet os? Hvem er den Mand, som med aabne Øjne er naact Livets Middagslinie, og som ikke stundom har følt Genklang i sig af den fromme Engelskmands Ord ved Synet af en Forbryder, der blev ført til Galgen: «Havde det ikke været for Guds Naade, saa gik jeg nu dér.» Hvor lidet formaar ikke Slægtsarv i Sammenligning med de ydre Forhold! George: Fremskridt og Fattigdom. 16