Københavns Frihavnsanlæg
År: 1895
Sider: 48
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
" 1 "
KØBENHAVNS
FRIHAVNSANLÆG.
Frihavnsanlæg.
7
rFy&-"'
Sr^n
■avid ZR
C&terön
HAV
A.
m.
'ioöo
Isoo Pod
“Too
o
<n
'J <F/p.
C.
d.
Den tekniske Forenings Tidsskrift
18<Le Aar£ 1894-95.
Københavns
Fod. Selve Fyrhuset udføres af Firmaet Smith &
Mygind, medens Lanternen med Urværk leveres af
Firmaet Frydenlund & Søn i Forbindelse med Instru-
mentmager Neergaard.
Prafnroodens nærmere Detailler ere angivne paa
Plan 6. Dens Anlæg, der først vedtoges paa et
senere Tidspunkt end selve Frihavnsanlæget, nødven-
diggjorde Gennembrydningen af den oprindelige Fange-
dæmning, hvorfor der ved Tømmermestrene Tesch og
Hinrichsen sloges en Kassefangedæmning, 20' bred,
uden om Pramrendens østlige Munding i Tidsrummet
fra Juli til September 1892. Tømmerarbejdet ved
Fundamenterne under Pramrendens Kajmure og de
tilhørende 4 Tværspundsvægge er udført af Tømmer-
mester Kornerup-Bang fra 18de November 1892 til
26de Juli 1893. Murerarbejdet blev den 13de Marts
1893 paabegyndt af Entreprenørerne for det sydlige
Udgravnings- og Kajmursarbejde i Frihavnen.
Over de fire Tværspundsvægge ere Pramrendens
Sider forsynede med otte False, der allerede under
Arbejdets Udførelse have været benyttede til Rendens
delvise Afspærring; deu ene af dem vil blive anvendt
til den natlige Toldafspærring af Pramrenden. Den
langgaaende lunnel gennem det søndre Frihavnsbassins
Kajmure, der forhen er nærmere berørt, er ved Hjælp
af to Skakter forbunden med en Tunnel under Pram-
i©udons Omid, säfilodos soni dot fromgäai* <if
snittet paa Plan 6. Gennein den sydlige Pramrende-
mur er der ført en Saltvandsledning fra Reden; denne
fortsætter sig i en 15" saltglasseret Ledning hen til
Frihavnens elektriske Centralstation, der derigennem
tilføres den fornødne Mængde Kondensationsvand.
Pramrenden er overkrysset af 5 Jærnbroer:
Den vestlige, der er udført af Jærnstøber J. F.
Mogensen, skal tjene til senere Overførelse af et Jærn-
banespor ud paa Østmolen foran for d© derværende
Pakhuse. — Den derpaa følgende Bro afgiver Bredde
dels til et 10 Fod bredt Fodgængertrottoir, dels til en
18 lod bred Kørebane og endelig til to Jærnbanespor,
der ude paa Østmolen forgrene sig fil fire Spor,
beliggende mellem de nys nævnte Pakhuse og Lange-
liniepromenaden; denne Bro er udført af Firmaet
Riedel & Lindegaard. — Dernæst følger, stadig gaaende
imod Øst, uden for Toldindhegningen en Vejbro for
den almindelige Færdsel mellem Østmolens Indlandskaj
og Byen; den er udført i Neuwied (Arn. Georg) gen-
nem Firmaet Stahlgren & Hertz. — Derpaa kommer
den højt liggende Promenadebro, ved hvilken Murar-
bejdet er udført af Murmester R. P. Nielsen, medens
Jærnkonstruktionen hertil lige som til den øst her for
liggende 15J brede Gangbro er udført af Maskinfabri-
kant Petersen, Maglekilde. — Under de lavest liggende
af disse fem Broer er forlangt og givet en fri Højde
af 6 Fod over dagligt Vande, hvilket paa Grund af
den ringe Terrainhøjde selvfølgelig har paavirket Kon-
struktionen.
Alle de foran nævnte Undervandsarbejder indon
for Fangedæmningerne i Forbindelse med de dybt lig-
gende Funderingsarbejder under fler© af Bygniugeru©
paa I rih^vnsterrainet lige som ogsaa Hovedarbejderne
MJff.
ved det store afskærende Kloaksystem, der af Kom-
munen og Havnevæsenet i Forening er bragt til Ud-
førelse paa Vestsiden af Frihavnsterrainet ved Entre-
prenørerne Sørensen d Andersen (Murmester Rasmussen
udførte Pumpestationen), for derigennem at forhindre
Tilløbet af det daglige Spildevand fra Byen til Fri-
havnsbassinerne, lykkedes det at faa fuldførte saa
betimeligt, at Vandet den 1ste November 1893
kunde indledes i Bassinerne. Dette foretoges af
Hans Kongelige Højhed Prins Valdemar, der kom til
Stede ved den mindre Højtidelighed, som foregik i
Overværelse af Hs. Ekscellence Indenrigsminister Ingers-
lev, Rigsdagens, Havneraadets og Kommunalbestyrel-
sens Medlemmer, samt de Mestre og Arbejdere, der
vare beskæftigede ved Arbejderne. Indledningen af
Vandet forøtogøs gonnsm 12 og 16 Hævørtør og
iværksattes — for at undgaa pludselige Sætninger af
de i tør Tilstand opfyldte Jordmasser —- saa lang-
somt, at Bassinerne først den 9de December 1893
vare fyldte; der var da indledet 56 000 000 Kubikfod
Vand. Fangedæmningen uden for Pramrenden fjerne-
des i Tidsrummet fra den 2den til den 18de December
1893, saa at Uddybningsmaskinerne kunde passere
gennem Pramrenden, og Fjernelsen af Fangedæmningen
imod Nordost — tværs over Indsejlingen til det søn-
dre Bassin og Mellembassinet — paabegyndtes den
12te December 1893.
Anlæget af Lystbaadehavnen, Langelinie-
parken og den ny Kalkbrænderi hav n, der som
nødvendige Appendices bleve knyttede til det egentlige
Frihavnsanlæg, bragtes samtidig med de foran berørte
Arbejder til Udførelse.
Lystbaadehavnen med sit 12 Fod dybe Bassin
og sine 3' høje Kajer tjener som Erstatning for den
Del af Inderreden, der ved Frihavnens Anlæg er
bleven berøvet Lystfartøjerne saavel som Rosporten.
I Bunden af denne ligger det smukke ny Baadehus med
sin med Ølandssten beklædte Facade, tegnet af Arki-
tekt Hirth og udført af Murmester Schiøtz; Ydervægge
og Tag ere dannede af Monierbuer, og Taget dækkes
af et beplantet Plæneaulæg. Bolværkerne i Lystbaade-
havnen ere udførte af Tømmermestrene Blom og 0.
Køhier, Kystbeskyttelserne ud imod Reden (der lige-
ledes ere Bolværkskonstruktioner) af Tømmermester
Blom.
Langelinieparken, der formentlig vil udvikle
sig til at blive det af Byens Parkanlæg, der paa
Grund af sin henrivende Beliggenhed vil udøve størst
Tiltrækningskraft saavel paa Københavnerne som paa
de mange tilrejsende, er ble ven en naturlig Følge
saavel af Anlæget af den af Rigsdagen under Frihavns*
sagens Behandling i 1891 foreslaaede lukkede, af Told-
gittere indhegnede Vej- og Jærnbaneforbindelse
gennem Kastellet mellem Frihavnsterrainet og
Københavns Toldbod som af Anlæget af en Station
ved Østerbro, i Forbindelse med den Fordring, at den
almindelige Færdsel ikke maatte overskære Jærnbane-
sporene i Niveau.
Parkanlæget (jfr. den store Situationsplan, Plan
1), der i alt indtager et Areal paa c. 29,4 Tdr. Land
Ly netten
sy
22%
W/n
'a. Langeli nieppo me nåde
b. Langelinieskur
Pak h us I
Skur I
e. Centralvarmeanlæg
f. Administrationsbygning
g. Vagtbygning
h. S k i bs pro v ian ter i n gs boder
/. To Id bod bygn in g
To i I e t h u s
Lokomotivremisse
Elektrisk Centralstation
n. Silopakhus
o. Mindre Kontorbygning
p. Bølgeblikskup
q. Projekteret Pakhus
r. Dampfærge Halle
s. 6 To Id vagt h u se.
MaaLESTOK - 1: 5000.
loo So o
liullmil
23%
2Ä