Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe

18 ormigt Legeme, bærende paa Spidsen det knopcelledannende Stadium som en Hætte. Dette Led i Udviklingen er det, som er vel bekjendt under Navn af Meeldrpier eller Moderkorn (ligeledes beskreven som en egen Svamp, Sclerotium Clavus). Fra nu af hører Svampen op at være Parasit; den falder nu snart af og henligger paa Jorden hele Vinteren tilsyneladende uden nogen Forandring; først i Marts begynde Frugtorganerne (Sporehusene) at vise sig som smaa KnUder (f. 6), og de opnaae deres fulde Udvikling paa samme Tid, som Rugen begynder at blomstre. Det udviklede Sporehus er rødt og bestaaer af en Stilk og et kugleformet Hoved (f. 7). Et Gjennemsnit gjennem dette viser en stor Mængde ægdannede Rum i hele Omkredsen, der danne ligesom smaa sondrede Kjærner og med en Aabning udmunde paa Overfladen (f. 8). Anvender man en meget stærk Forstørrelse, vil man see, at disse Kjærner (f. 9) bestaae af talrige meget smaa liniedannede Sporegjemmer (s. 10) og i hvert af disse findes 8 lange tynde Sporer (f. 11). Naar Rugen ('7) begynder at blomstre, fores de fine og lette Spo- rer ved Vinden hen paa Frugtknuden og begynde her at spire og danne Myceliet, som trænger ind i Cellevævet. Da et enkelt Meeldrøierlegeme ofte frembringer 20 Sporehuse, og disse i Forening kunne anslaaes til at indeholde 20 Millioner Sporer, aa maa det indrømmes, at Naturen ikke mindre har sørget for at fiffre Svampens Overførelse fra det ene Aar til det andet, end den ved den Yppige Knopcelledannelse har givet den et virk- somt Middel til en stor Udbredelse indenfor samme Sommer. Meeldrpier er altsaa ikke nogen selvstændig Svamp, men det overvintrende Mycelium af en Kjcernesvamp (Claviceps pur- purea). Da man nu kjender den fprste Oprindelse til Meel- drpieren (de af Kjærnesvampen udstrøede Sporer), hvorom man tidligere ikke havde nogen Kundskab, saa er man ogsaa bedre istand til at modarbejde dens Udbredelse, hvilket dog bestandig frembhder ikke ringe Vanflelighed. Den af Meeldrpieren hjemsøgte Sæd maa man ikke meie for seent, thi da falde Moderkornene let af og blive liggende paa Marken; ved Tærsk-