Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe

21 Anmærkninger. 1. (S 137). I Schleidens Physiologie der Pflanzen und Thiere, Braunschweig, 1850, og i sammes Pflanzenphysiologie und Theorie der Pflanzencultur, 1851. 2. (S. 139). Svampenes perennerende Mycelium gjenncmvæver Skovbunden og sender, navnlig i varme og fugtige Aar, en utallig Mængde Frugter iveiret. Da Myceliet ofte har en udstraalende Væxt, saa kommer herved let hvert Aars Sporehuse til at staae i en Kreds. Herved opstaae de saakaldte Hexeringe. Hos nogle Svampe har man iagttaget, at My- celiet kan blive over 20 Aar gammelt. 3. (S. 141). A. de Bary: Die gegenwärtig herrschende Kartoffel- krankheit, ihre Ursache und ihre Verhütung. Leipzig 1861. 4. (S. 143). Speerschneider: Die Ursache der Erkrankung der Kar- toffelknolle, durch eine Reihe von Experimenten erwiesen, i botanische Zeitung 1857. 5. <S. 144). Næsten alle Plantedele, dog foruden Barken, især saftige Blade, Frugter o. L, besidde den Evne, at kunne danne et Korklag over Saarflader. Korken spiller saaledes en meget vigtig Rolle i Plante- riget som saarlægende. 6. (S. 145). Den samme Slægt (Perenospora), hvoraf en Art (P devastatrix) er saa edelæggende for Kartoffelplanten, forekommer i mange Arter, baade paa andre dyrkede og paa vildtvoxende Planter, saaledes: P. grisea paa Luzernen og Kløveren, P gangliiformis paa Salaten, P. effusa paa Gaaseurten, P. Umbelliferarum paa mange Skjærm- planter o. fl. a. Hos disse har Caspary opdaget kugleformede Sporer, som sidde paa den i Bladet skjulte Deel af Svampen, og de Bary har viist, at disse Sporer befrugtes af egne mandlige Kjonsceller, hvorpaa de beklædes med en tyk, brun Hinde, og ere saaledes istand til at overvintre (Caspary: Ueber zwei- und dreierlei Fruchte einiger Schimmelpilze. Berlin 1855). Fra de Barys Haand tør vi med det Forste vente et særeget Arbeide over denne mærkelige Slægt.