Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe

22 7. (S. 146). I et Skrift, som forer Titelen: Was ist die Kar- toffelkrankheit o. s. v. 1856. 8. (S. 146). Endog Kühn, som ellers i andre Henseender har leveret vigtige Bidrag til Kundskab om Snyltesvampene, mener, at man uden Skade kan bruge syge Læggekartofler. 9. (S. 147). Julius Kühn: Die Krankheiten der Kulturgewächse, ihre Ursachen und ihre Verhütung. Zweite Auflage. Berlin 1859. 10. (S. 148). De bedste Undersøgelser over Brandsvampene findes, foruden i ovennævnte Skrist af Kühn, i to Afhandlinger af Tulasne: Monographie des Ustilaginés (i Annales des sciences naturelles. Troisiéme série Botanique. Tome septieme 1847) og Second mémoire sur les Urédinées et les Ustilaginées i samme Tidsskrift (4 Serie, Tome 2, 1854), og ligeledes i et Skrist af A. de Bary: Untersuchungen über die Brand- pilze und die durch sie verursachten Krankheiten der Pflanzen. Berlin 1853. Slægten Steenbrand, Tilletia (efter den franste Botaniker Tillet), har meget smaa kugleformede Sporer, som falde fra hinanden, efter- haanden som de dannes. Den udmærker sig især ved Sporernes eien- dommelige Spiremaade. Den ganske unge Mvcelietraad oploser sig nemlig strax i en Krands af meget tynde, fine, traadformige Forlængelser, hvorved den faaer Lighed med en Pensel. Den almindelige Steenbrand (Tilletia caries) forekommer undertiden ogsaa paa en vildtvoxende Græsart iHvenen. Agi-ostis Spica venti). En Sygdom, som i flere Henseender har Lighed med Steenbrand, foraarsages, mærkeligt nok, ikke af en Plante, men af en Orm (Anqvillula Tritici). Den viser sig derved, at Kornene ere mindre, tilrundede og sorte og bestaae af en tyk haard Skal og indvendig af en hvid Substants, der, naar den kommer i Vand, oploser sig i en Mængde meget smaa Traadorme, som snart vise en livlig Bevægelse. Saadanne syge Korn kunne henligge 1—2 Aar i en fuldkommen udtorret Tilstand, uden at Ormene derved tabe deres Livsvirksomhed! Nærmere Under- retning om denne mærkelige Sygdom, som ogsaa sial forekomme hos Agrostis sylvatica, kan findes i Kühns ovenfor nævnte Skrift, p. 181. 11. (S. 148). Slægten Skovbrand (Ustilago) adstiller sig fra Stink- brand derved, at Sporerne ere kjædeformigt forenede, og derved, at disse ved Spiringen ikke danne de penselformede Legemer. Den almindelige Skovbrand (U. Carbo), der ogsaa kaldes Flyvebrand eller Nustbrand, an- griber især Havre og Byg. En anden Art (U. Maidis) forekommer paa Maisen og frembringer meget store Udvæxter paa Straaet og Blomsterstanden (derfor kaldet Byldebrand); ligeledes mange Arter paa forfkjellige vildt- voxende Planter. 12. (S. 148). Nustsvampene (Uredineæ) forekomme ikke blot i mange forfkjellige Arter, men ogsaa i mange Slægter paa en stor Mængde dyrkede og vildtvoxende Planter. De have idetmindste to Slags Formerelses- organer, hvoraf det ene tjener til Formerelsen samme Aar, og det andet overvintrer. Sommersporerne af de forfkjellige Arter henfortes tidligere