Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe

Forfatter: A. S. Ørsted

År: 1862

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: 632.4

Emne: Særskilt Aftryk af Tidsskrift for Landoekonomi

Foredrag i det kongl. Landshuusholdningsselskabs Møde den 12te Marts 1862

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
23 til en egen Slægt (Uredo;, og det er fornemmelig den franste Botaniker Tulasne, som har godtgjort, at de ikke ere selvstændige Svampe. Sommer- sporerne af Græsrust (Puccinia graminis) have en farvelos ydre Cellehinde med 3 smaa Huller, gjennem hvilke den indre Sporehinde trænger frem under Spiringen (Tav. Is.3). De ere tidligere beskrevne som Uredo eller Trichobasis linearis. De torummede overvintrende Sporer (f. 5) have en brun Cellehinde. Hvert Rum er forsynet med et Hul, gjennem hvilket den indre Sporehinde baner sig Vei under Spiringen. De saaledes dannede Mycelietraade (f. 6) have en regelmæssig Form og frembringe strap Knopceller, der ere saa overordentlig smaa, at det mindste Vindpust er istand til at fore dem hen paa Bladene eller Straaene af Kornet, hvor de strax spire. Paa denne Maade kan Rusten overfores fra de paa Marken fra det foregaaende Aar henliggende Straa, uden at Sporerne selv flyttes. 13. iS. 148). Jsær almindelig paa Holcus mollis (Fimelsgræs) og paa Bromus mollis (Heire). 14. (S. 148). Kühn i det ovenfor anførte Skrift. 15. (©. 151). Mémoire sur Fergot des Glumacées par M. L. R. Tulasne. Annales des sciences naturelles. Partie Botanique. Troisiéme serie. Tome 20. 1853. 16. (S. 151). Den klæbrige Bædske, som ellers forekommer paa mange Planter og betegnes som Honningdug, hidrorer fra Bladlus og andre Insekter. 17. (S. 152). Meeldroieren forekommer ogsaa paa Hvede og paa flere vildtvoxende Græsarter: Molinia coerulea (Blaatop), Phragmites communis (Tagror-, Bromus secalinus (alm. Heire), Dactylis glomerata (Hundegræs), Lolium perenne <Raigræs) og paa Kesluca gigantea fKæmpesvingel). 18. (@. 153). Der er saa meget storre Grund til at syge at udrydde Meeldroieren, da den, som bekjendt, er meget giftig og, naar den nydes i ftørre Mængde blandet i Brpdet, kan den soraarsage en meget farlig Sygdom (Meeldroiersot, Ergotisme). I de to sidste Aar har den været saa sjelden, at det maafkee snart vil blive vanskeligt for Apothekerne, at flaffe den fornødne Mængde til medicinsk Brug.