Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe
Forfatter: A. S. Ørsted
År: 1862
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 24
UDK: 632.4
Foredrag i det kongl. Landshuusholdningsselskabs Møde den 12te Marts 1862
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Det maa være mig tilladt strax at forklare to Udtryk,
som jeg oste vil komme til at benytte i det Folgende. Det
ene er Mycelium eller Mhcelietraade, hvorved man betegner
den Deel af Svampen, som svarer til Staudernes eller de
perennerende Planters Underjordiske Stængel (Rodstok). Uagtet
denne Deel af Svampen i Almindelighed kun bestaaer af fine
spindelvcevagtige Traade — saaledes som de sees i disse tørv-
lignende Masser, der komme fra England og benyttes til Dyrk-
ning af Skampioner, eller i denne saakaldte Svampesteen (pietra
fungaja), der i Italien benyttes paa en lignende Maade —
saa besidder den dog den Evne, endog i en ganske hentørret
Tilstand, i flere Aar at vedligeholde Spireevnen og bliver saa-
ledes et af Svampenes vigtigste Formerelsesorganer (2). Det
andet Udtryk er Sporer, hvorved man forstaaer de Organer
hos Svampene, som svare til de høiere Planters Fro. En
Spore bestaaer kun af en enkelt Celle og det endda af de aller-
mindste, med et Tværmaal af kun Linie. Spo-
rerne svæve derfor i Luften som Støv, og det maa navnlig ved
de i den seneste Tid af Franflmanden Pasteur anstillede For-
søg ansees for godtgjort, at de forekomme i større eller mindre
Mængde i al Lnft.
Jeg skal begynde med at omtale den Svamp, som er den
mest ødelæggende og for Tiden maa betragtes som Laud-
mandens største Fjende, nemlig den, der foraarsager den saa-
kaldte Kartoffelshge. Det tør ansees for bekjendt, at denne
Sygdom begynder at vise sig som smaa brune Pletter paa
Bladene, at disse Pletter navnlig i fugtigt Veir hurtigt
tage til i Størrelse og Antal, saa at tilsidst hele Bladet an-
tager en smudsig brun Farve og visner, og at hele Plantens
overjordiske Deel snart deler Bladenes Skjcebne. Undertiden
standser Sygdommen hermed, og Knoldene funne, om de og
tabe endeel ved den altfor tidlige Henvisnen af Bladene, dog
være brugbare; men som oftest vil den ogsaa Udbrede sig til
Knoldene, hvor den ligeledes først viser sig som mørkebrune
Pletter, der tiltage i Omfang og Dybde, og ender med at