Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe

Forfatter: A. S. Ørsted

År: 1862

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: 632.4

Foredrag i det kongl. Landshuusholdningsselskabs Møde den 12te Marts 1862

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
5 Det maa være mig tilladt strax at forklare to Udtryk, som jeg oste vil komme til at benytte i det Folgende. Det ene er Mycelium eller Mhcelietraade, hvorved man betegner den Deel af Svampen, som svarer til Staudernes eller de perennerende Planters Underjordiske Stængel (Rodstok). Uagtet denne Deel af Svampen i Almindelighed kun bestaaer af fine spindelvcevagtige Traade — saaledes som de sees i disse tørv- lignende Masser, der komme fra England og benyttes til Dyrk- ning af Skampioner, eller i denne saakaldte Svampesteen (pietra fungaja), der i Italien benyttes paa en lignende Maade — saa besidder den dog den Evne, endog i en ganske hentørret Tilstand, i flere Aar at vedligeholde Spireevnen og bliver saa- ledes et af Svampenes vigtigste Formerelsesorganer (2). Det andet Udtryk er Sporer, hvorved man forstaaer de Organer hos Svampene, som svare til de høiere Planters Fro. En Spore bestaaer kun af en enkelt Celle og det endda af de aller- mindste, med et Tværmaal af kun Linie. Spo- rerne svæve derfor i Luften som Støv, og det maa navnlig ved de i den seneste Tid af Franflmanden Pasteur anstillede For- søg ansees for godtgjort, at de forekomme i større eller mindre Mængde i al Lnft. Jeg skal begynde med at omtale den Svamp, som er den mest ødelæggende og for Tiden maa betragtes som Laud- mandens største Fjende, nemlig den, der foraarsager den saa- kaldte Kartoffelshge. Det tør ansees for bekjendt, at denne Sygdom begynder at vise sig som smaa brune Pletter paa Bladene, at disse Pletter navnlig i fugtigt Veir hurtigt tage til i Størrelse og Antal, saa at tilsidst hele Bladet an- tager en smudsig brun Farve og visner, og at hele Plantens overjordiske Deel snart deler Bladenes Skjcebne. Undertiden standser Sygdommen hermed, og Knoldene funne, om de og tabe endeel ved den altfor tidlige Henvisnen af Bladene, dog være brugbare; men som oftest vil den ogsaa Udbrede sig til Knoldene, hvor den ligeledes først viser sig som mørkebrune Pletter, der tiltage i Omfang og Dybde, og ender med at