Danmark som Turistland

KØBENHAVNS OG FREDERIKSBORG AMTER arkæologisk berømte Skaldynger ved Roskilde Fjord: ved Havelse og Sølager. Lidt efter lidt er Befolkningen trængt ind i Lans dets skovtætte Indre. En Mængde af de nordsjæl; landske Bynavne fortæller, at, hvor Mennesker har villet fæste Bo, har Øksen og Ilden først maattet rydde i Skoven. Mod Bondens Trang til Jord under Plov er gaaet Stormændenes Iver for Jagt. Kom gerne har frelst de store nordsjælland* ske Skove. Med List, med Magt, med Mønt og Mageskifte er Stormændene lidt efter lidt drevet ud, og Kongerne har gjort Nordsjælland til deres Domæne og Dyrehave. Slot ved Slot lægges ud over Landet, fra Soborg og Gurre til Hjortholm og Jægerspris, fra Kronborg og Frederiksborg til senere Tiders smaa, fredelige Sommerresidenser. Men af Herreborge, de rigtige gamle, røde Rø* verreder er der ingen. En haard og uovervindelig Konkur? rent til Nordsjællands Herligheder har Kongerne haft i Kirken. Mængder af Gods og Grund har den ejet; der er en magtfuld Klang af Klosterklokker i de gamle Navne Esrom og Æbelholt. Fra den gamle Bebyggelse ved Lejre Aa inderst ved Roskilde Fjord, hvortil Sagntidens Begivenheder stedfæstes, over Bispestaden Roskilde og til den gode Havn bag Amagers 0, København — gaar i store Træk Danmarks Historie. Nordsjælland har været Midtpunktet, mens de skaanske Provinser var knyttet til Danmark; senere blev det Udfaldsporten mod Sverige og Indfalds* porten for dette og ender som det fredelige Mel? lemled for Trafiken og som Broen fra Norden ud til Europa. Der bølger en stadig Strøm frem og tilbage meh lem Landet og dets aandelige og materielle Midt* punkt. Det nærmeste og dybeste Strømleje er Nordsjælland. Fra København straaler Veje og Jernbaner ud til Halvøens fjerneste Kyster. Ho? vedstadens Opbud, Villabyerne, breder sig langt ud i Periferien, sluger nyt Land eller æder sig ind i de gamle Landsbyer og Fiskerlejer for til sidst at Fot. Bente. Fra Grib Skov. Esrom Sø. fortære dem. Hvem tør afgøre, hvad de er, om de er Villabyer, Landsbyer, Provinsbyer eller Fisker# lejer, men morsomme Amfibier er de. De smaa Havs ne, hvor stolte Yachter og Lystfartøjer søger at trænge Fiskernes brede Kvaser op i en Krog, og Lejerne, hvor de straatækte Fiskerhytter kryber i Ly mellem store Villaer og ligesom betuttet viger ud for de elektriske Sporvogne. Og Byerne inde i Landet, hvor underlige, meningsløse Bøndergaarde med al deres Jord bortamputeret til Byggegrunde ligger med blinde Ruder og raadne Halmtage og kun venter paa helt at blive slugt af Villaernes Vrimmel. Ud over alle Kyster har København sendt sine Udløbere, først op langs Sundet til Heb singør med tætte Stimer af Villaer og Badehoteller. Forlængst er Pynten ved Kronborg rundet; og nu gaar det løs ned langs hele Kattegatkysten, ude ved Isefjord, ved Køgebugt, ved Roskib de Fjord og ned over Amager. Hovedstaden kommer ikke alene til Landet, dette indstiller sig mere og mere paa Hovedstaden. Forlængst er Amager Københavns Crrønthave, men snart er hver Stationsby det inden for den før* ste halve Snes Kilometer eller mere. For« skræmt ser alle de nærmeste Købstæ* der til og bereder sig til at blive Forstæt der for Uhyret. Men Nordsjælland er mere end Kø* benhavns Urtegaard og Ferieland. Overs alt har Hovedstaden Kolonier for sit mas terielle Liv. Ude i den vegeterende, nordsjællandske Natur hamrer og lårs mer den moderne Industri. — Skovvejen svinger, der bliver en Lysning mellem Træerne for at give Plads for en idyb lisk, drømmende Skovsø og — en rygens de Fabrik. — Til Solsiden over Nords Sjælland og Øresund hører der et fint Islet af Røg. Men saa yppig er den norcb sjællandske Natur, at alt dette forsvinder i den rige Indfatning, som gennem Modsætningerne kun forskønnes. Hovedstaden har gennem sin Industri og sine Udflyttere taget de to Amter saa stærkt i Besiddeh se, at Landbrugerne er blevet de underlegne i Tal. Inden for Nordsjælland synes der altid at have været Jordbund for Nuancering. I den sjællandske 110