Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
HOLBÆK OG SORØ AMTER Bjernede Kirke. Fot Lind^d. skel mellem mer eller mindre velstillede, saa lidt som mellem Egnene indbyrdes. Den gammeldags Tarvelighed vedligeholdes om muligt under de mo* derne Landbrugsvilkaar. Man kan endnu træffe den Ølkande i Brug, som Hoveriets Folk drak af — eller i hvert Fald Magen til den: en Trækande af Bødkerarbejde med Laag og Tud som en Kaffekande. Den staar paa Bænken ved Langbordet i en velhavende Bondegaard, og der siges, at Øllet holder sig dejlig køligt i den gamle Kande, og saa drikker man roligt af FællesÆuden ligesom i gamle Dage, dengang ingen døde af det. Det er et typisk — omend enkeltstaaende — Træk af den Ro og Jævnhed, der præger Vestsjæb lands Kultur. Baade som ældre og nyere følger den gærne en tryg Middelvej uden Overdaadighed i nos gen Retning, men ogsaa uden synderlig Trang til at være aparte og danne Enklaver af særlig Kultur, hvad der kan være Skyld i, at her saa ofte mangler national Husflid eller Kunsthaandværk. I folkelige Mundarter findes en Del Forskellighed, og Mundarterne uddør ikke. Det er en ren Fabel, at den Slags svinder bort, og at alle Mennesker nu taler skriftsdansk. Der er ikke Spor af Udsigt til, det nogensinde skal naas. Men Mundartsforskelle er et særegent Studium, og Afskygningerne mellem Byer og Sogne saa fine, at vi kan se bort fra dette, naar vi blot er vidende om, at vort Modersmaal ikke ens paa en, to, tre Miles Strækning herude paa Landet. Man kan more sig med at lægge Mærke til det — hvis man da ikke har den Tro, at Sprog er Skole, og alt hvad der ikke lyder af Kateter fejl Udtale, thi da bør man vistnok skaane sine Ners ver for længere Landophold. Det er muligt at skelne mellem Folket norden og 146