Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HOLBÆK OG SORØ AMTER
Bjernede Kirke. Fot Lind^d.
skel mellem mer eller mindre velstillede, saa lidt
som mellem Egnene indbyrdes. Den gammeldags
Tarvelighed vedligeholdes om muligt under de mo*
derne Landbrugsvilkaar.
Man kan endnu træffe den Ølkande i Brug, som
Hoveriets Folk drak af — eller i hvert Fald Magen
til den: en Trækande af Bødkerarbejde med Laag
og Tud som en Kaffekande. Den staar paa Bænken
ved Langbordet i en velhavende Bondegaard, og der
siges, at Øllet holder sig dejlig køligt i den gamle
Kande, og saa drikker man roligt af FællesÆuden
ligesom i gamle Dage, dengang ingen døde af det.
Det er et typisk — omend enkeltstaaende —
Træk af den Ro og Jævnhed, der præger Vestsjæb
lands Kultur. Baade som ældre og nyere følger den
gærne en tryg Middelvej uden Overdaadighed i nos
gen Retning, men ogsaa uden synderlig Trang til at
være aparte og danne Enklaver af særlig Kultur,
hvad der kan være Skyld i, at her saa ofte mangler
national Husflid eller Kunsthaandværk.
I folkelige Mundarter findes en Del Forskellighed,
og Mundarterne uddør ikke. Det er en ren Fabel, at
den Slags svinder bort, og at alle Mennesker nu
taler skriftsdansk. Der er ikke Spor af Udsigt til,
det nogensinde skal naas. Men Mundartsforskelle
er et særegent Studium, og Afskygningerne mellem
Byer og Sogne saa fine, at vi kan se bort fra dette,
naar vi blot er vidende om, at vort Modersmaal
ikke ens paa en, to, tre Miles Strækning herude
paa Landet.
Man kan more sig med at lægge Mærke til det
— hvis man da ikke har den Tro, at Sprog er
Skole, og alt hvad der ikke lyder af Kateter fejl
Udtale, thi da bør man vistnok skaane sine Ners
ver for længere Landophold.
Det er muligt at skelne mellem Folket norden og
146