Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
HOLBÆK OG SORØ AMTER dette Vidunder afstaa Markerne til Slagelse. Der er nogen Litteratur om Hellig Anders Kors.*) — Udenfor vort Omraade findes paa Vridsløse# magle Mark i Smørum Herred Snubbekorset, rejst ved Aaret 1230 af en Adelsmand, Snubbe, som Minde om sin Hustrus lykkelige Barnefødsel.**) Korset er genrejst i en nyere Tid. Og ved Frejlev paa Lolland staar Skalkekorset, hvor Bønderne dræbte Ridefogeden. Højby gamle Mølle. *ot' *) Gunnar Knudsen : Hist. Aarb. for Sorø Amt 1912. **) A. Thiset: Aarbogen 1895, 139. Udsigt fra Høve Strand. Det er muligt, at der kan findes flere af den Slags Kors her i Landet, de kan skjule sig mærke* lige Steder, men saavidt jeg véd, er der ikke flere. Af disse seks er de fire vestsjællandske og staar paa en tre Miles Strækning. Tanken at rejse Kors paa Ulykkessteder er ret almindelig. Men Skikken skal, hvor den hævdes saa stærkt, have sin stedlige Tydning. Det er en Slags religiøse Kampe her kæmpes. Kristne Forestillinger trænger frem og bider sig fast i hedensk Syn. Hvor Brydningen var stærk, maatte den have nationalt, folkeligt Udtryk. Saaledes her i Vestsjælland, hvor Aandsbrydningerne vist altid var stærkere end der jævnt hen ses. Korsene kan raadne i Jorden og frønnes af Vej* ret, men de synker ikke, de rejses paany og staar Tiderne igennem. Thi glemmer vi i vor Jævnhed Hjemstavnens stærke Træk af Liv, faar vi ikke Lykken med os. Det er den Viden, der bærer Korsene oppe. Enhver Egn har skaffet sig aandeligt Udtryk i en Sagnkreds. Naar det nu sker, hvad ikke er sjældent, at Sagnene og Minderne glemmes for det aktuelle Fremskridt, er Følgen, at den almindelige saakaldte Stigen i Civilisation bliver en aandelig Fattigdom, da her savnes Udtryk for Folkets egne Tanker. Byerne og Landskabet faar Præg deraf. De kostbare Bygninger er smagløse, de frugtbare Marker ma? 153