Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HOLBÆK OG SORØ AMTER
dette Vidunder afstaa Markerne til Slagelse. Der
er nogen Litteratur om Hellig Anders Kors.*)
— Udenfor vort Omraade findes paa Vridsløse#
magle Mark i Smørum Herred Snubbekorset, rejst
ved Aaret 1230 af en Adelsmand, Snubbe, som
Minde om sin Hustrus lykkelige Barnefødsel.**)
Korset er genrejst i en nyere Tid. Og ved Frejlev
paa Lolland staar Skalkekorset, hvor Bønderne
dræbte Ridefogeden.
Højby gamle Mølle. *ot'
*) Gunnar Knudsen : Hist. Aarb. for Sorø Amt 1912.
**) A. Thiset: Aarbogen 1895, 139.
Udsigt fra Høve Strand.
Det er muligt, at der kan findes flere af den
Slags Kors her i Landet, de kan skjule sig mærke*
lige Steder, men saavidt jeg véd, er der ikke flere.
Af disse seks er de fire vestsjællandske og staar
paa en tre Miles Strækning.
Tanken at rejse Kors paa Ulykkessteder er ret
almindelig. Men Skikken skal, hvor den hævdes saa
stærkt, have sin stedlige Tydning.
Det er en Slags religiøse Kampe her kæmpes.
Kristne Forestillinger trænger frem og bider sig fast
i hedensk Syn. Hvor Brydningen var stærk, maatte
den have nationalt, folkeligt Udtryk. Saaledes her
i Vestsjælland, hvor Aandsbrydningerne vist altid
var stærkere end der jævnt hen ses.
Korsene kan raadne i Jorden og frønnes af Vej*
ret, men de synker ikke, de rejses paany og staar
Tiderne igennem.
Thi glemmer vi i vor Jævnhed Hjemstavnens
stærke Træk af Liv, faar vi ikke Lykken med os.
Det er den Viden, der bærer Korsene oppe.
Enhver Egn har skaffet sig aandeligt Udtryk i en
Sagnkreds. Naar det nu sker, hvad ikke er sjældent,
at Sagnene og Minderne glemmes for det aktuelle
Fremskridt, er Følgen, at den almindelige saakaldte
Stigen i Civilisation bliver en aandelig Fattigdom,
da her savnes Udtryk for Folkets egne Tanker.
Byerne og Landskabet faar Præg deraf. De kostbare
Bygninger er smagløse, de frugtbare Marker ma?
153