Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HOLBÆK OG SORØ AMTER
Gravmæle over Kristoffer den 2. og hans Dronning i Sorø Kirke. Ot L,nJeSaard-
Korsør Havn med Fæstningen. ^ot- C- Sørensen.
skindrevne. Hvor er Kæm;
pehøjen, Kæret, det gamle
Jordgærde og alt, hvad de
fortæller? Roemarken bre?
der sig kun linjetrukken
og trist i sin saftige Grøn?
hed. Den moderne Gaard
fortæller oftest kun om
forhøjet Laan i Kreditkas*
sen.
Men hist og her ses end*
nu, naar Blikket glider sø?
gende over velplejede Ags
re, Kæmpehøjen bredende
sig fredeligt i Kløvermar*
ken. Kæret, hvor Pilen
gror ved Bredden, og Sives
ne lidt længere ude i det
brune Vand, er ikke ble?
ven fyldt med Skarn og
Skrammel endnu. Det gams
le Gærde faar stundom
ogsaa af ukendte Grunde Lov til at staa. I Skov*
egne ses tit Pletter med knudrede Ege eller høje
Bøgetræer midt i den dyrkede Mark. Hvorfor ikke
Pladsen er ryddet og Træerne bragt til Nytte? Ja,
det kan være, fordi Sagnet i en eller anden Forestils
ling skal holdes ilive her.
Der er vendt op og ned paa meget i vor grødes
tunge Jord, men rigere end i de andre Landsdele
er endnu de poetiske Afbrydelser i det prosaiske
Landbrug paa Sjælland.
Marken er dyr, Afgrøden kostbar, men der er ah
ligevel tit Raad til at lade en Eg gro midt i den, et
Kær eller en Høj brede sig til Pryd eller Afveksling
i det kraftige Korn. Den gamle, lave, hvidkalkede
Gaard, vort typiske Hjem, lader sig ikke ud*
rydde.
Det giver sjællandsk Landskab et eget Præg, baa*
de af Liv og af Dvælen: netop af Sagnet.
— Nordens rigeste og videst kendte Sagnkreds,
mærket ved Navnene Hagbard og Signe, har hjems
me i Midtsjælland, i Sigersted og Alsted, sydvest for
Ringsted. Her var »Signes Bur« og »Signes Brønd«,
154