Danmark som Turistland

PRÆSTØ AM T Gi. sjællandsk Bondekone med Rok. Fot- Lundbo. løb, som slynger sig afvekslende mellem Engdrag og stejle, skovbevoksede Skrænter. Adskillge Ste* der rejser nøgne Brinker sig næsten lodret op fra Aaen, saa Skovstien maa beskyttes med et Ræk* værk. Andre Steder hæver Aasiden sig i en ret betydelig Højde, beklædt med tæt Krat. Herlige, gamle Bøgetræer hvælver deres Kroner ind over Aaløbet, som paa hele Strækninger løber i hemmes lighedsfuldt Halvmørke. Kjøge Aa’s videre Løb forbi Gammelkjøgegaards Aa’s til Kjøge Bugt, hvor dens Udløb danner Kjøge Havn, er af meget malerisk Virkning. I den sydlige Del af Herredet har Grevskabet Bregentved og Vallø Stift store Skovdistrikter. Mod Øst hæver Vallø Slot sine Spir i en Krans af Skove mellem Herregaardene Vallø Avlsgaard, Gunderup og Billesborg. Lidt Øst for Vallø ligger den smukke og inters essante Valløby Kirke. Fra Kirkebakken ser man ud over et ægte dansk Landskab, hvor Tryggevælde Aa slynger sig gennem Engene. I Nærheden heraf ligger Udsigtspunktet »Ranes Bakke«, opkaldt efter Rane Kammersvend, der havde Besiddelser paa Eg? nen, bl. a. Gjorslev, som i det fjerne rager op meh lem Skovene i Stevns. Stevns Herred skyder sig som et Forbjerg frem i Østersøen mellem Kjøge og Fakse Bugter. Man afleder Navnet fra, at Landet »stævner« ud imod Havet som en Skibsstævn. Hvor Tryggevældeaaens Udlob i Kjøge Bugt skiller Bjeverskov og Stevns Herreder, skifter Kysten pludselig Fysiognomi. Det er, som om Naturen selv havde afstukket Græn* sen. De blottede Sandrevler og den sandede Kyst ophører og afløses af et Rullestensbælte, som stræks ker sig langs hele Stevnskysten. Naar man er kom* men forbi Kjøge Nakke, begynder Lerklinten, og paa den anden Side Gjorslev Bøgeskov rejser Stevns Kridtklint sig op imod den aabne Østersø. Paa den anden Side af Rødvig falder Klinten af igen og gaar over i lavere Lerformationer, og hvor Helle? bækken løber ind imellem Stevns og Faxe Herreder, begynder atter den sandede Fladstrand. I Oldtiden har Stevns sikkert været et yndet Operationsfelt for vendiske Sørøvere, som gjorde Landgang paa Kysten eller sejlede op ad Aaen. Sagnet fortæller, at Klintekongen paa Møen forene® de sig med Klintekongen paa Stevns og gjorde et Togt til Rygen, hvor de dræbte »den Sørøver Grap«, der formodentlig var Klintekonge paa Rygen. Der gaar Sagn om, at Biskop Absalon har bygs get Gjorslev, men Historien udpeger Peter Olaff* sen af Kalveriis (Karise) 1261 som den første Ejer. Efter ham kom Johannes Ranæsøn og Sønnen Rane Jonssøn, Erik Clippings utro Kammersvend. Efter Ranes Henrettelse 1294 i Roskilde blev Gjorslev inddraget under Kronen og brugtes derefter i over et Aarhundrede som Pantelehn mellem danske Kons ger og pommerske Fyrster. 1403 indløste imidler# tid Dronning Margrethes Kansler, Biskop Peder Jen« sen Lodehat, Pantet og lagde det ind under Ros* kilde Bispestol. For at befæste sin Magt byggede han det nuværende Gjorslev, som med sit svære Forsvarstaarn, sine tykke Mure, sine Grave og Udenværker med Skydeskaar nok kunde indgyde Respekt i de Tider. Gjorslev er en af de interessanteste gamle dans ske Borge. Baade ydre og indre bærer den mange Vidnesbyrd om sin ærværdige Alder. Særlig be* rømt er dens skønne, stilfulde Søjlehal. Til Gaar* den hører en 50 Tdr. Land stor, meget smuk Have. Tæt ved ligger den prægtige Gjorslev Bøgeskov med smukke Udsigtspunkter paa Skrænterne ud imod Havet. Et af Skovens herligste Punkter er »Frejas Sal« med mægtige Bøgetræer af sjælden Skønhed. Lidt nord for Bøgeskoven ligger den smukke Magleby Skov paa Kjøge Bugts Sydpynt. Stevns Klint ligner Gotlands og Sydenglands Ky# ster. Thorvaldsen sammenlignede de sidstnævnte med en gammel Osteskorpe. Det var Synd at an< vende denne drastiske Sammenligning paa Stevns 168