Danmark som Turistland

PRÆSTØ AMT Klint, selv om Linierne er noget ensformige. Selv; følgelig kan der ikke være Tale om Sammenligning med den langt højere Møens Klints elegante og livs ligt vekslende Formationer; men Stevns Klint med sine brede Bugter er et saa ejendommeligt og efter danske Forhold storslaaet Klippeparti, at det hæv# der sig en fremragende Plads blandt danske Landf skaber. Navnlig er Partiet med Højerup Kirke paa Skrænten af den ud over Havet ludende Klippe en enestaaende Seværdighed. Sagnet fortæller, at en rig Skipper i Havsnød lo# vede Vorherre, at han vilde bygge en Kirke, hvis han kom levende i Land. Han fik Lejlighed til at indfri sit Løfte og byggede Kirken paa det farligste Sted som et Vartegn for de søfarende. Kirken blev indviet d. 12. September 1357, og siden den Tid er den knappe Plads mellem Kors gavlen og Klinteranden yderligere bleven formind* sket. Sagnet fortæller ganske vist, at Kirken hver Julenat flytter sig et Hanefjed ind i Landet, men af Sikkerhedshensyn er det dog besluttet at lukke Kirken for Gudstjenester, og en ny Sognekirke er opfort længere inde i Landet. Den maleriske og sagnrige Højerup Kirke er oms givet af en lille Lund — den eneste Plantning paa selve Klinten. En halv Fjerdingvej Nord for Høje# rup Kirke ligger det 60 Fod høje Fyr paa Klintens højeste Punkt, 131 Fod. Al Forbindelse mellem Stranden og Klinten fore# gaar som Regel ad Stiger fra Strandkanten — kun et enkelt Sted er udhugget en Trappe i Klinten. De stedvante Folk, Fiskere, Fiskerkoner og Kridt« arbejdere, bevæger sig dog med stor Sikkerhed op og ned ad Stigerne og de stejle Stier med deres Byrder paa Ryggen. Det maleriske Folkeliv ved Klinten minder om tilsvarende Forhold ved Dover og andre engelske Kyststrækninger. Udskæringen af Kridtsten sætter mange Hænder i Virksomhed, ligesom Udnyttelsen af de rige Rullestenslejer paa Kysten giver Befolkningen en god Indtægt. En særlig Sortering, den saakaldte Kugleflindt, der brus ges i Knusemollerne ved Porcelænsfabrikationen, eksporteres i Skibsladninger til oversøiske Pladser. Ud« skibningen foregaar fra en stor Anlægsbro ved Klinten og fra Rodvig Havn. Rødvig er tillige Endestationen for den stevnske Gren af den østsjællandske Gaffelbane. Naar man træder ud af Stås tionens Vestibule, har man Stevns Klint paa venstre Haand og det aabne Hav ligefor. Omgivelserne har Karakteren af en engelsk Kanalby. Rødvig viser sig at have Udviklingsmuligheder som Badested. Syd for Rod# vig ligger den historiske Herregaard Højstrup. Vallø Slot set fra Hovedindkøtselen. Fot- Lundbo Klinten har en djærv Befolkning, der ikke er bange for at vove Trøjen, naar det gælder. Ved Strandinger, naar Brændingen staar højt op ad Klinten, er de brave Stevnsboere med en Ende om Livet gaaet ned ad Stigerne og har, kæmpende mod Sø og Vraggods og ofte berøvet Fodfæstet, reds det de skibbrudne Søfolk, som undertiden maatte hejses op ad den stejle Klippe- Storehedinge var i gamle Dage en slem Ravnes krog. Mange af Borgerne drev Landbrug, og Byen har sikkert baaret Præg deraf. Pontoppidan bemær? ker: »Indbyggerne er slette Borgere, men gode Bøns 169