Danmark som Turistland

P RÆ ST 0 AM T der og lever mest af Avling paa deres Bymark.« Endnu i en nyere Tid var Vegetationen paa Tors vet saa frodig, at Skomager Langs Ged blev sat paa Græs dér og havde sit rigelige Udkomme. En Bor- ger skød endog fra sit Vindue en Hare, der tryks kede sig i det yppige Torvegræs. Arresthuset var en ren Fabel. Arrestanterne tog sig jævnlig en Udgangstur om Dagen for at tigge lidt til Livets Ophold, men indfandt sig punktligt igen om Aftenen. Trængte Borgerne til Arbejds* kraft, kunde de faa den hos Arrestforvareren. En omvandrende Spillemand plejede paa sine Besøg i Storehedinge at tage Ophold i Arresten, hvor han fra Vinduet underholdt Godtfolk med sin Musik. Toxværd Kirke. Fot. Tingleff. Brolægningen var over al Beskrivelse slet, og Gadebelysningen var ends nu i Slutningen af Halv? tredserne paa det Stand? punkt, at en Borger løb imod et Læs Brænde paa Gaden en mørk Aften og slog sig, saa han døde deraf. Storehedinge, som i 1801 havde 576 Indbyggere, havde ved Folketællingen i 1916 2154 Indbyggere. Den er nu en opblom; strende Handelsby med et fortræffeligt Hotel, smuk» ke Butiker og alle kommu* nåle Bekvemmeligheder. Navnlig Hovedgaden er bred og har et tiltalende Præg. I Byens Udkant er opvokset et smukt Villas kvarter, i hvis Nærhed der ligger et stort og vel# holdt offentligt Anlæg med Lystpavillon. Byens eneste egentlige Seværdighed er den po- lygone Sognekirke, som man i dens oprindelige Skikkelse kender fra Resens bekendte Tegning, og som har særlig Interesse derved, at den er den enes ste danske polygone Kirke fra Middelalderen. Den er formentlig opført i den første Halvdel af det 12. Aarhundrede og hører altsaa til vore ældste Kirke? bygninger. Selve Højkirken er en ottekantet Bygs ning med et Taarn i hver Ende. Denne ejendomme* lige Oktonon, der i gamle Dage endte i et spidst, ottekantet Taarn paa 80 Fods Højde, har aaben* bart haft den gamle St. Vitale Kirke i Ravenna fra det 6. Aarhundrede til Forbillede. Det mærkelige Bygningsværk blev i det 17. Aar* hundrede ramt af Lynet, kom i Brand og styrtede sammen. Den blev derefter opfort i tilnærmelses; Herlufsholm. Fot. Lundbo. vis samme Stil, men med fladere Tag. Arbejdet var imidlertid saa skødesløst gjort, at der skete en ny Sammenstyrtning. Kirken blev atter opbygget, men først ved den gennemgribende Restauration i 1853 fik den sin nuværende Skikkelse. Kirken er dog kun en svag Afglans af, hvad den oprindelig var. løvrigt er Koret ved en Restauration i 1894—95 bleven istandsat, og Arkaderne til de mærkelige gamle Gange, der fører op til »Klintekongens Kam? mer«, er bleven fremdraget. Klintekongen har nemlig et Kammer baade oppe i Kirken og ude i Klinten. Det sidstnævnte er en Hule i Klinten nær ved Højerup Kirke. Turister plejer at aflægge deres Visitkort i Klintehulen, som formodentlig i gamle Dage har været Opbevarings* rum for Smuglergods. Som bekendt fortæller Sagnet, at ingen dansk Konge turde overskride Tryggevælde Aa og træde ind i PZlverkongens alias Klintekongens Rige. Det 170