Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
P RÆSTØ AMT
der blandt sine Ejere tæller den berømte Gønges
høvding Svend Poulsen. Skraas overfor ligger Lands#
byen Kjøng, hvis Kirke har et ejendommeligt 3 aarn
med Altan og Kuppelspir.
Helt nede i den sydlige Del ligger den smukke
Herregaard Rosenfeld i Kastrup Sogn. Dette Sogn
løber ud i den spidse Landtunge Knudshoved, der
er kendt for sin mærkelige Vegetation, sine ejen#
dommelige Naturforhold og sin maleriske Skønhed.
Mærkeligt nok hører Knudshoved ikke til Hammer
Herred, som det geografisk er forbundet med, men
tilhører Vordingborg Landsogn i Baarse Herred.
Baarse Herred, der ligesom Hammer Herred har
en langstrakt Form, grænser mod Nordøst til Faxe
Herred, mod Nord og Vest til Hammer Herred og
er mod Syd og Øst omflydt af Havet. Navnet Baar?
se menes at stamme fra Burghøs (Burghus), og det
maa antages, at der i gamle Dage i Baarse Sogn
kan have ligget en Borg, der har givet Herredet
Navn.
I den nordlige Del af Herredet, tæt op imod Faxe
Herred, ligger Herregaarden Bækkeskov i maleriske
Omgivelser ved Skov og Aaløb og med smukke
Skrænter. Gaarden har et mørkt Punkt i sin Histo«
rie, idet Godsets Bønder i Begyndelsen af det 18.
Aarhundrede rottede sig sammen og dræbte den
daværende Herremand K. A. Becker.
Ud imod den store lukkede Præstø Fjord ligger
ved Indgangen til Præstø Herregaarden Nysø idyl*
lisk med den skønne, gamle Herregaardspark stræk;
kende sig lige ned til Fjorden. Nysø har særlig
Interesse derved, at vor berømte Billedhugger Ber?
tel Thorvaldsen ofte kom i Besøg her og opslog sit
Atelier i Haven, hvor det endnu findes med flere af
den verdensberømte Mesters Kunstværker.
I gamle Dage var Tubæk Aa, der løber ud ved
det nuværende Præstø, sejlbar helt op til Skibs
binge. En 0, der laa ude i Aagabet, hørte under
Præsteembedet i Skibbinge, og ganske naturligt vil
derfor Præstens 0 komme til at hedde Præstø. Da
der senere paa Øen opstod en By, fik denne Øens
Navn. Skibbinge, hvis Havn forlængst er sandet til,
var altsaa oprindelig Hovedsognet; men i 1555 led
Skibbinge den Tort at blive Annex til Præstø. Øen
er ganske vist i Tidernes Løb blevet en Halvø, men
det forandrer intet i den Kendsgerning, at Præsten
i Skibbinge har givet baade Præstø By og Amt
Navn. Præstøs Oprindelse symboliseres i Byvaabe«
net ved en katolsk Præst, som uddeler den hellige
Communion.
I 1903 holdt Præstø sit 500*aarige Købstadsjubi*
læum, men med Undtagelse af Kirken har Byen
Stevns Klint set fra Nord. Fot' Liindbo.
mærkværdigt nok ingen Bygninger fra for 1750, men
den har rigtignok ogsaa været hjemsøgt af forskel#
lige store Ildebrande. Den smukke gotiske Kirke gør
sig bemærket ved sine tre kamtakkede Gavle. Sags
net melder, at de er opførte af tre Søstre, der blev
reddet i Havsnød.
Svenskerne hærgede i det 17. Aarhundrede Byen
ligesom det øvrige Sjælland.
Præstø har en overordentlig smuk Beliggenhed,
og Byens Strandpromenade og nærliggende Lystans
læg giver god Lejlighed til at nyde de herlige Na*
turomgivelser.
175