Danmark som Turistland

PRÆSTØ AMT 1801 havde Præstø 480 Indbyggere, 1916 1463. Havnen blev først anlagt i forrige Aarhundrede og generes noget af den vanskelige Indsejling til Fjor# den. Syd for Præstø Bugt skyder Halvøen Jungshoved sig frem. Det antages, at Jungshoved (Drengehoved) har faaet sit Navn som Modsætning til Stevns Klints nordlige Pynt, der hedder Mandehoved. Adskilligt tyder paa, at Jungshoved langt tilbage i Tiden har været en 0. Her paa Jungshoved skal Faxe Kalkbrud. Fot- TinSleff- i gamle Dage have resideret en Søkonge. Den ælch gamle Jungshovedgaard tæller blandt sine Ejere Dronning Margrethe. I en nyere Tid ejedes den af Christian d. 5tes Broder, Prins Jørgen. Under Kri- gen 1658—60 huserede Svenskerne slemt paa Jungs« hoved, og det var i denne Periode, at den tapre Kaptajn Svend Poulsen og hans Gønger gjorde Svenskerne Livet surt. I det skovrige Herred dukker jævnlig et Herre? sæde op mellem Skovene. Navne som Høfdings* gaard, Oremandsgaard, Lekkende og Beidringe har en god Klang i Historien. Hinsides de højtligende Skove ved Lekkende lig* ger i Udkanten af Herredet Udby, i hvis Præstes gaard N. F. S. Grundtvig er født. Den store Digters jordiske Levninger hviler, som bekendt, i Grav# krypten paa Gammelkjøgegaards Aas lige ved Grænsen af Præstø Amt. Paa Udby Kirkegaard er rejst en Mindesten over Digteren. Den sjællandske Kyst fra Jungshoved til Kalle« have og videre til Baarse Herreds yderste Grænse, Knudshoveds Vestspids, er fuldt af landskabelig Skønhed og Ynde. Udlændinge, som kommer med Gedsertoget, vil straks paa Orehovedfærgen faa et overordentligt tiltalende Indtryk af den sjællandske Natur ved Synet af det smilende Landskab, de møs der, med Vordingborg og Gaasetaarnet som Midt« punkt og Kulsbjergene og de skovklædte Højder som Baggrund. Vordingborgs Omegn er meget malerisk. Navn# lig er Vinterbølle Skov med sine kønne Aaskræn* ter et yndet Udflugtssted. En halv Mils Vej nords øst herfor ligger de 339 Fod høje Kulsbjerge, fra hvis Top man har en storslaaet Udsigt. Naar Talen er om Sydsjælland, hæfter Tanken sig uvilkaarlig paa Gaasetaarnet som Sjællnds syds liste Forpost, Inkarnationen af den historiske Jords bund, man betræder, og vidnende om et længst for; svundet Afsnit af Danmarks Stortid. Vordingborg afledes af Halvøen Oringes gamle Navn Worthing. Kongeborgen, som rejstes i disse Omgivelser, kom ganske naturligt til at hedde Wor? thingborg, og som i saa mange lignende Tilfælde fik Byen, der voksede op i Læ af Slottet, det samme Navn. Man antager, at Valdemar d. 1ste har grunds lagt Vordingborg Slot. Efter Resens Tegning har Slottet haft et anseligt Omfang og maa have præsenteret sig smukt med sine Slotstaarne, sin Ringmur, sin Fæstningsgrav og sine Fæstningstaarne. Indenfor Ringmuren laa Byen 176