Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
PRÆSTØ A M T med sine to Kirker og sit Dominikanerkloster, et typisk Billede paa en middelalderlig Fæstningsby. Vordingborg Glansperiode oprandt under Valde* marerne. Valdemar Atterdag udvidede Slottet og opførte Gaasetaarnet, der som en Haan imod Hansestæder* ne forsynedes med en gylden Gaas som Vindfløj. Som man ser, har Vordingborg spillet en meget betydelig Rolle i Middelalderen, men med Valde* mar Atterdags Dod var Vordingborgs egentlige Glansperiode forbi. Endnu Frederik d. 2den holdt Hof paa Vordings borg Slot, men derefter gik det jævnt ned ad Bakke med det, og Bygningerne forfaldt. Slottet og Fæst* ningen henlaa i Ruiner, da Carl Gustav i 1658 gjor* de Landgang ved Vordingborg. Da Kong Frederik d. 3die gav sin Søn, Prins Jør* gen, Vordingborg Amt samt Hovedgaarden Lek# kende og Beidringe som et livsvarigt Lehn, opførtes 1671—73 det saakaldte »Prins Jørgens Slot« paa den gamle Slotsplads. Prins Jørgen tilbragte dog ikke megen Tid paa sit Slot i Vordingborg — han blev nemlig gift med den engelske Dronning Anna. I 1750 blev Slottet nedbrudt. I vore Dage er der foretaget Udgravninger af Ringmuren, og Gaasetaarnet er bleven solidt re? staureret. Disse Levninger i Forbindelse med den store Slotsplads og Rester af Volde og Grave bærer tydeligt Vidnesbyrd om de svundne Dage, da Vor* dingborg var Danmarks stolteste befæstede Slot. Langs Ruinerne er der smukke Spaseregange med herlige Udsigtspunkter. Ligesom ved det gamle Vis* bys Ringmur er der her et yppigt Flor af vilde Æbleroser. De bliver kaldt for »Valdemarsroser«. Vordingborg, der i Tidernes Lob var sunket ned til en ret betydningsløs By, talte 1801 kun 931 Ind« byggere, 1850 1579 og 1916 5685. Som man ser, er Byen nu i god Udvikling. En medvirkende Aarsag har sikkert Aabningen af Sydbanen i 1870 været. Omkring Endestationen Masnedsund med Havn og Svineslagteri er skudt et helt Bykvarter op. Den nærliggende Masnedø blev i 1884 forbunden med Sjæl* land ved en anselig Jern* banebro, Banen førtes igennem Øen, og en Dampfærgeforbindelse eta# bleredes mellem Masnedø og Orehoved. 1903 kom Dampfærgeforbindelsen Gedser—Varnemünde. Nu staar Vigerslev—Køgeba* nen og en Jernbanebro eller Tunnel som Led i Sydbaneforbindelsen paa Dagsordenen. Dampfær? gespørgsmaalet Rødby —Femern er kun stillet i Bero under Verdenskrig gen. Under disse Forhold er den tidligere saa ube* mærkede lille Masnedø (der hører under Vording# borg Landdistrikt) blevet en Faktor i Verdenstra* fiken. Hvor der nu — mellem Maskinhuse og Funktionærboliger — ligs ger en stor Færgestation, og hvor nu Jernbanetoges ne skriger om Kap med Dampfærgerne, medens der mange Gange daglig ind* og udlades Strømme af Passagerer og Gods# vogne i lange Rækker, laa indtil Slutningen af Halv* fjerdserne en fredelig lil« le 0 med to sammenbygs Gjorslev Slot. 177