Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRÆSTØ A M T
med sine to Kirker og sit Dominikanerkloster, et
typisk Billede paa en middelalderlig Fæstningsby.
Vordingborg Glansperiode oprandt under Valde*
marerne.
Valdemar Atterdag udvidede Slottet og opførte
Gaasetaarnet, der som en Haan imod Hansestæder*
ne forsynedes med en gylden Gaas som Vindfløj.
Som man ser, har Vordingborg spillet en meget
betydelig Rolle i Middelalderen, men med Valde*
mar Atterdags Dod var Vordingborgs egentlige
Glansperiode forbi.
Endnu Frederik d. 2den holdt Hof paa Vordings
borg Slot, men derefter gik det jævnt ned ad Bakke
med det, og Bygningerne forfaldt. Slottet og Fæst*
ningen henlaa i Ruiner, da Carl Gustav i 1658 gjor*
de Landgang ved Vordingborg.
Da Kong Frederik d. 3die gav sin Søn, Prins Jør*
gen, Vordingborg Amt samt Hovedgaarden Lek#
kende og Beidringe som et livsvarigt Lehn, opførtes
1671—73 det saakaldte »Prins Jørgens Slot« paa den
gamle Slotsplads. Prins Jørgen tilbragte dog ikke
megen Tid paa sit Slot i Vordingborg — han blev
nemlig gift med den engelske Dronning Anna. I 1750
blev Slottet nedbrudt.
I vore Dage er der foretaget Udgravninger af
Ringmuren, og Gaasetaarnet er bleven solidt re?
staureret. Disse Levninger i Forbindelse med den
store Slotsplads og Rester af Volde og Grave bærer
tydeligt Vidnesbyrd om de svundne Dage, da Vor*
dingborg var Danmarks stolteste befæstede Slot.
Langs Ruinerne er der smukke Spaseregange med
herlige Udsigtspunkter. Ligesom ved det gamle Vis*
bys Ringmur er der her et yppigt Flor af vilde
Æbleroser. De bliver kaldt for »Valdemarsroser«.
Vordingborg, der i Tidernes Lob var sunket ned
til en ret betydningsløs By, talte 1801 kun 931 Ind«
byggere, 1850 1579 og 1916 5685. Som man ser, er
Byen nu i god Udvikling. En medvirkende Aarsag
har sikkert Aabningen af Sydbanen i 1870 været.
Omkring Endestationen Masnedsund med Havn og
Svineslagteri er skudt et
helt Bykvarter op. Den
nærliggende Masnedø blev
i 1884 forbunden med Sjæl*
land ved en anselig Jern*
banebro, Banen førtes
igennem Øen, og en
Dampfærgeforbindelse eta#
bleredes mellem Masnedø
og Orehoved. 1903 kom
Dampfærgeforbindelsen
Gedser—Varnemünde. Nu
staar Vigerslev—Køgeba*
nen og en Jernbanebro
eller Tunnel som Led i
Sydbaneforbindelsen paa
Dagsordenen. Dampfær?
gespørgsmaalet Rødby
—Femern er kun stillet i
Bero under Verdenskrig
gen. Under disse Forhold
er den tidligere saa ube*
mærkede lille Masnedø
(der hører under Vording#
borg Landdistrikt) blevet
en Faktor i Verdenstra*
fiken. Hvor der nu —
mellem Maskinhuse og
Funktionærboliger — ligs
ger en stor Færgestation,
og hvor nu Jernbanetoges
ne skriger om Kap med
Dampfærgerne, medens
der mange Gange daglig
ind* og udlades Strømme
af Passagerer og Gods#
vogne i lange Rækker, laa
indtil Slutningen af Halv*
fjerdserne en fredelig lil«
le 0 med to sammenbygs
Gjorslev Slot.
177