Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
P RÆ S TØ AMT har et spidst, teglhængt Tag. I et Sidekapel findes et Marmormindesmærke af Bissen sen. over den politiske Frihedsforkæmper, Overlærer Johannes Hage, der 1800 er født i Stege, hvorfra den ansete Familie Hage stammer. Stege har nu 2186 Indbyggere, men har staaet i Stampe i de senere Aar. Blandt Møens Kirker gør Borres sig som forhenværende Købstadkirke be* mærket ved sin Anselighed. Magleby Kirke hører til Landets lille Antal tvih lingtaarnede Kirker. Taarnene er dog i den nyere Tid bygget sammen, men de vilde meget let kunne adskilles. I ganske særlig Grad har dog Kjeld* by Kirke Krav paa Opmærksomhed. Denne gamle, romanske Kirkes Hvæh vinger er dekoreret med meget inter# essante Freskomalerier, af hvilke de ældste stammer fra Kirkens Opføreh se ca. 1250. Kalkdekorationerne fores stiller Optrin fra det gamle og nye Testamente og Dommedag. Endvidere findes i Kirken en af Landets ældste Ligsten med Bogstavindskrift. Paa Ste* nen er indhugget Billedet af Lehns# mand Henning Molteke med Hustru samt Fikke Moltekes Hustru. Indsejlingen til Stege Nor flankeres mod Vest af Halvøen Koster og mod Nord af Halvøen Ulfshale. Nordpyn? ten af Koster, der er det Sted paa Møen, som lig« ger Sjælland nærmest, er kun fjærnet ca. 1 Kilo? meter fra Kallehave, og her imellem er fra gam# mel Tid en Færgeforbindelse, som stadig oprets holdes. Efter Kallehavebanens Aabning er der etableret en nem og billig Færgeforbindelse mellem Kallehave og Stege. Samtidig bortfaldt den idylliske Dampskibstur mellem Masnedsund og Stege. Ulfshale er Møens nordligste Punkt. Halvøen er interessant ved sin ejendommelige Vegetation med Lindeskov og Enebær. Den er skilt fra Nyord ved Ulfshaleløbet. Nyord har en udpræget Sømands* befolkning. Foruden Lodsoldermanden bor her 27 Lodser, som besørger Lodsningen gennem Bøge^ strømmen. Paa den sydlige Del af Møen er Præstebjerget i Nærheden af Fanefjord det højeste Punkt, men naar dog kun 143 Fod. I Fruerland hæver Elme? lunde Bakke sig 159 Fod. Paa Højemøen stiger Terrænet op til 450 Fod. Vejene fra Stege til Liselund frembyder Udsigts* punkter med en storslaaet Udsigt over imod Stevns og Sydsjællands Kyster. Paa Østkysten strækker Lille Klint sig fra den skovklædte Kløft Pomlerende nord for Hellehavns Nakke op til Taleren. Først her begynder Store Klint med sine stejle Kridtklipper, der naar op over 400 Fod, indtil den paa den sydlige Østkyst gaar over i lavere Lerformationer. Paa den nord» ligste Del af Lille Klint gaar Liselund Park helt ud til Kysten, medens Store Klints step le Skrænter er kronet af Højskov, der breder sig ud over det stærkt kuperes de Terræn bag ved Klinten. Møens Klint med sine bratte Klips per ud imod Havet, sine dybe, skov« bevoksede Slugter, sine kække, karaks teristiske Former, sin blændende Hvids hed, sin pragtfulde Bøgeskov, er no» get for sig selv, ikke alene her i Dan« mark, men i hele Verden. Hvor har man et Sidestykke til Møens Klint? Dette Spørgsmaal vil blive ubesvaret. Man har stillet Sammenligninger mel* lem Capri og Møen. Aldeles fraset, at Capri er 3—4 Gange højere, trænger Møen dog ikke til denne Parallelises ring. Hver af disse herlige Øer har sine ejendommelige Skønheder, og hvilken der er skønnest, bliver altid en Smagssag. Rygens Klint, som er 100 Fod højere end Møens, er den, der kommer vor skønne 0 nærmest i Ud? seende, men den er kun en grovere Ucb gave af Møen. Ganske vist har Ry? gen de stejle Vægge med Bøgeskov paa Tinderne, men den mangler Møens kække, karakterfulde Form med de springende Konturer. Den ejer ikke Møens karakteristiske Fysiognomi eller dens blæn> dende Hvidhed. — Rygen er tung i Formen og gul« lig i Tonen; men det udelukker jo ikke, at f. Eks. Stubbenkammer er et meget smukt og imponerende Klippeparti. 179