Danmark som Turistland

PRÆSTØ AMT og Udsigtspunkter, hvor; fra man i den anselige Højde har et storslaaet Udsyn over Østersøen til Stevns, Falsterbo og Ry? gen, hvis lyse Klinter man tydeligt kan se, naar So- len falder paa dem. Ved at gennemgaa Stos re Klint med dens veks* lende Natur faar man saa mange forskelligartet de Skønhedsindtryk, at man vanskeligt kan gøre Det lønner sig at gøre en Sejltur langs Kysten. Man faar her et ret imponerende Indtryk af Klip* perne og samtidig et interessant Indblik i Kridt* lagenes Lejring. Paa Sejlturen træffer man under* tiden Sæler, der soler sig paa Skærene i Strand* kanten. Skoven paa Store Klint breder sig bagved Klin- ten over et stærkt kuperet Terræn helt ned imod Herregaarden Klintholm. I denne Skovregion lig= ger Møens højeste Punkter, Aborrebjerget 450 Fod Kongebjerget 436 Fod samt en Række Højdepunkt ter fra 300—420 Fod. Midt i disse skovbeklædte Højdepunkter med deres snævre, maleriske Dale ligger tre smaa Søer, Huno Sø, Aborre og Dronningestolen, Møens Klint. Vidunderlig er Møens Klint i alle Aarets og Døg; nets Stemninger. Herligt er det at se den opstaa* ende Sols første Straaler kaste et fint rosa Skær over Taleren; men prægtigst tager dog Højklinten sig ud i det fulde Dagslys, naar de skære Kridtklip* per skinner i al deres blændende Hvidhed med fine Afskygninger spillende i de sarteste Farvetoner fra lyst vandblaat til rosa og violet, indfattet i lyse? grønt, solglitrende Bøgeløv mod en høj blaa Som* merhimmel, der spejler sig i et Hav saa intensivt blaat som intet andet Sted i Norden. Langs Kysten strækker sig et Rullestensbælte med opskyllet Blæ; retang, der virker dekorativt ved sin rødbrune Fars ve. Det er en yndet Sport at søge efter Raslestene her paa Strandbredden. Fladvandet udenfor Klinten med sin Kridtbund og Tangvegetation spiller i smukke søgrønne Nuancer. Til Klintens Fysiog* nomi hører ogsaa den graagrønne Klintepil, som bider sig fast i alle Revner og Afsatser. I den præg? tige Bøgeskov paa Toppen af Klinten lober langs med Randen en god Spadserevej med mange Bænke Fot. C. M. Nielssen. sig sig eller klart, hvad man føler mest tiltalt af, f. Eks. Dronningestolens Forchhammers Pynts stej? le Klinter, den bratte Skovkløft Maglevandfal? det, der med sin yppige Vegetation strækker sig helt ned til Havet, eller det stærkt indskaarne Klippe* parti Sommerspiret med sin pittoreske Klippespids. Af Klintens ejendoms melige Formationer nævnes Græderen, har sit Navn af, at det siver igennem Taleren har faaet sit Navn af et stærkt Ekko, naar man raaber hen imod dens brede Klippevæg. skal som Van« den. Fot. C. M. Nielssen. Taleren, Møens Klint 180