Danmark som Turistland

PRÆSTØ AMT ■ . Gedde Sø. Hele Terrænet er overordentlig smukt og ejendommeligt og minder, som en Be* skriver af Egnen har gjort opmærksom paa — om Dalstrøgene i Thii* ringen. De forskellige Højdepunkter fremby* der udmærkede Udsig* ter, navnlig er der fra det halvfemtehundrede Fod høje Aborrebjerg en storslaaet Udsigt ud over Øen. Den ved Foden lig- gende Aborre Sø er 60 Fod dyb. Paa en af Aborrebjergets Afsatser ligger en mægtig Rulles sten fra Istiden, den saa* kaldte »Svantessesten«. I Følge Sagnet skal Trob den Svantese (Svantes vit?) paa Rygen have kastet denne Sten over Østersøen for at knuse Magleby Kirke, men naas ede ikke sit Maal. Til an« dre lignende Stene knyt* ter der sig lignende Sagn. — Omgivelserne ved Møens Klint er de mest ideelle, man kan tænke sig, for Klintekongen og hans Ellepiger til at turns le sig i, naar Sommernats ten bryder frem, Mosekonen brygger, og Maanen staar op. En Maaneskinsnat ved Klinten er ube* skrivelig dejlig. Apropos om Klintekongen, som hersker paa Højs Møen — han bor i en Hule paa Dronningestolens Klippeside, og hans Abildgaard, der ligger i Aales gaardsfaldet, er fuld af de dejligste Frugter. Hvis Sommerspiret, Møens Klint. man er et Søndagsbarn kan man se det! Lille Klint er særlig knyttet til Liselund. Den til Gaarden hørende prægtige Park er et af Landets største Lystanlæg, og Kanaler, Pavilloner i norsk, schweizisk og kinesisk Stil samt forskellige deko- rative Prydelser frembringer en smuk Afveksling i de velholdte Havepartier med den smukke Skov som Baggrund. Ha« ven er anlagt af en tids ligere Ejer, Kammerher* re de la Calmette til Marienborg. Liselund er ombygget og indrettet til Sommerhotel i stor Stil, men den gamle, stilfulde Hovedbygning er oprets holdt. Desværre har Pars ken mistet sit skønneste Parti, idet den berømte Kløft med Kapellet, Djævlebroen og Klintes korsene ved et Jordskred i 1905 styrtede ned og reves bort af Havet. Under Møenbo Her« red hører, som omtalt, Bogø samt de smaa Øer Farø og Barholm. I Følge Sagnet laa i gamle Dage Kongen paa Bogø i Strid med Kon* gen paa Vaalsnæs (Fals ster). Kongen af Bogø blev overvundet og dræbt. Hans Enke bad om Fred, indtil den Sæd, hun saaede, blev mos den, og Vaalsnæskongen gik ind herpaa. Bogøkons gens Enke saaede — Bog. Øen fik derved Skov og kom til at hedde Bogø. — Frederik Opffer. 181