Danmark som Turistland

BORNHOLM er et Land for sig. — Det ligger øster for Havet ved Skaane; det er meget mægtigt og ligger under Ærkebispestolen i Lund. Der er 12 Kongsgaarde og 14 Kirker«. — Saadan hedder det i den gamle Knytlinge?Saga, der endda glemte en Kirke. — Østligst ligger Bornholm af alle Danmarks Øer, ene ude for sig, skilt baade fra Bispestol og Skaane, men lige mægtigt skyder den op af Havet og krones øverst oppe af Storskoven, Almindingens bølgende Løvmasser, hvorinde Rytterknægten sidder strunk i Sadelen over Landets højeste Lyngbakke og dristigt løfter et helt GranitsTaarn, Kongemindet, endnu højere op over Skovens Granmure, saa man paa en klar Sommerdag derfra kan se — næsten over hele Lan* det fra Hammer#Pynt i Nord, hvor Bornholm gaar stenklædt op af Bølger? ne, til Due?Oddes Sandklitter mod Syd, hvor Havet labber Øen til sig igen. — Almindingen, en Storskov paa ca. 5000 Tdr. Land, er Bornholmernes Stolthed og Glæde, hvis Navn hos hver indfødt kalder lyse og glade Sommer# minder frem om mange muntre Skov; fester, hvor alle Folk fra hele »Landet« sætter hverandre Stævne fra Due*Odde og HammersPynt, fra RønnesBy som Svaneke?Vang, for herinde i Skoven mødes Landevejene fra Øens fire Hers reder. — Bornholmerne skændede selv deres Storskov for mange, mange Aar siden ved dristige Skovtyverier, saa Regeringen udbød de sørgelige Rester til Auktion, men forgæves, ingen gad eller kunde give et ordentlig Bud. Men en viljestærk Bornholmer, én af vore egne, ikke en »Førter« (fra det øvrige Danmark), fik dog genrejst den gamle Skov, brød Sten og satte Gærde hele Skoven rundt, plantede Træ ved Træ og bankede Tyvene ud af Almindingen. — Hans Rømer hed han af Navn, og af Gavn var han Holzførster, om hvem den gamle Bornholms?Skib drer, den djærve Skovgaard, siger, at han gjorde sit Embede til sin Hovedsag, »en sjælden Dyd nuoms stunder«. Skovgaard skrev det i det Herrens Aar 1804. Han kunde godt have sagt det samme 1918. — Saa sent som 1893 satte først Landets Folk Rø# mer et Minde, for Bornholmerne er et Folk, der ikke har saa helt let for at anerkende andre, mindst deres egne. Det havde Aarhundreders Hævd, at en borns holmsk Karl først fik Mandsnavn, naar han havde givet Møde Set. Hans*Aften inde i Almindingen ved Kilden for at slaas. Saa stærkt gaar det ikke til nu om Dage, hvor Øens Ungdom vel mødes til Skovfest, men kun for at danse. Traditionen om Kamp holdtes længst i Hævd af de svenske Tjene* stefolk, der for Aartier tilbage søgtes til Øens Pros prietærgaarde som Nutidens Polakker. Naar Sven# skerne bortfæstedes, betingede de sig udtrykkelig fri den nordiske Hellig?Dag, Set. Hans, og Køretøj og Mad paa Købet af Bonden for at fejre Festen inde i Almindingen, hvor de tog graadigt til sig af Lystighed og Spiritus og den store Kærlighed. Fes stens Forløb maatfe blive noget voldsomt, men det er vel ogsaa vanskeligt paa een Aften at faa ind* hentet alle de Livets Glæder, som Stor: Folk kan gaa og smaanippe til hele Aaret igennem. Til Skyttefest og Dyrskuedag dra= ger al Landets Folk op mod Almin* dingen. Cyklen og Jernbanen fører de Tusinder ind mod Øens Centrum, men hyggeligst er det at høre til paa en af StorsGaardene, hvorfra der køs res »til Alminds« i egen Vogn. Op paa Formiddagen sættes megen god Mad ned i dybe Vognmagasiner; lige over Middag svinger den store Stadsvogn ud af Porten, og Manden i Gaarden styrer selv de høje, blanke Travere. De fleste Bornholmere holder af at køre selv; de er nænsomme om deres Dyr og er gode Opdrættere, men kører godt til. De bedste Heste af Frederiks* borgsAfstamning købes nu fra denne 0, som i ældre Tider kunde gøre sig 185