Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vore to Bindestregsøer ligger paa en Gang af=
sides og paa Alfarvej. For Landsmænd er det at
gæste dem en Rejse, der kræver særlige Maal eller
Overvindelse. Provinsernes Rejselyst midtsamles i
København; og naar København rejser ud, gaar det
længere end til Gedser og næsten aldrig ad Nak*
skov til. For Broderlandene i Nord og Øst og for
Genboerne mod Syd var
Falster indtil de seneste
Aar kun et Glimt fra
Eksprestogets Vindue;
og først naar vi faar
»Fugleflugtslinien« over
RødbysFemern, faar Eu«
ropa Øje paa Lolland.
Det var saadan fra den
graa Old til Verdenskrig
gens Tid. Kun tilfældige
Indfald af Lune eller be*
gunstiget af Omstændig;
hederne bragtes Fremme#
de til de to Øers lave
Strande. Venderne for?
lystede sig med saadanne
Indfald i gamle Dage, og
de lagde deres Visitkort
langs Kysterne og nogle
Kilometer op i Landet,
hvor Stednavne med
»itze« i Enden og mørke
Rundhoveder med rappe
Øjne minder om deres
ikke altid velkomne Be*
søg. Gennem en lang
Middelalder og Nytidens
Førstegry gik over Ged*
ser og Rødby Forbindelsen med Lånte Meldens
burg og Femernland og videre sydud; men ogsaa da
var det kun Gennemrejse, selv om der bededes baa?
de i Maribo Kloster og paa Nykøbing Slot, hvor der
altid var Godtøl. For Hærtog forskaanedes Øerne
siden Vendertiden, naar undtages Karl Gustavs Epi-
sode, der ganske vist var baade lang og trykkende,
Ravnsø Vandmølle, Nordfalster. rot. j. Jessen.
men tilfældig som den eventyrlige Vinter, der gjor«
de den mulig. Ogsaa hans Spor læses i Navne og
Slægter, der fik nyt Blod i Bytte for det meget, der
spildtes under Ufreden. Et Kongelune førte Hollæn*
dere til Sydfalster, og i den nyere Tid har Jyderne,
specielt Uldjyderne, slaaet Rod i Øernes fede Muld.
I det tyvende Aarhundredes første Aartier er der
forberedt en ny Blod*
blanding med slaviske
Stammer, hvis Trækfugl
leskarer i Sommermaas
nederne oversvømmede
Roemarkerne; det bliver
dog forhaabentlig ved
Forberedelsen. Kun en?
kelte Steder, som oppe
paa Nordfalsters vest*
lige Hjørne, der en Gang
var Vaalsø og nu hedder
Vaalse, finder man en
gammel Stamme af ran#
ke Mænd og blaaøjede
Kvinder, der endnu har
bevaret noget af det
nordiske Vikingeblod.
En mere frit og jævnt
fordelt Bosættelsestcn«
dens har gjort sig gæl*
dende fra mere eller min?
dre danske Ædlinges Si?
de, der har optaget en
væsentlig Del af baade
Lollands og Falsters Jord
og belagt den med Hers
resæder med vide Mars
ker og stolte Slotte, der
205