Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
Vore to Bindestregsøer ligger paa en Gang af= sides og paa Alfarvej. For Landsmænd er det at gæste dem en Rejse, der kræver særlige Maal eller Overvindelse. Provinsernes Rejselyst midtsamles i København; og naar København rejser ud, gaar det længere end til Gedser og næsten aldrig ad Nak* skov til. For Broderlandene i Nord og Øst og for Genboerne mod Syd var Falster indtil de seneste Aar kun et Glimt fra Eksprestogets Vindue; og først naar vi faar »Fugleflugtslinien« over RødbysFemern, faar Eu« ropa Øje paa Lolland. Det var saadan fra den graa Old til Verdenskrig gens Tid. Kun tilfældige Indfald af Lune eller be* gunstiget af Omstændig; hederne bragtes Fremme# de til de to Øers lave Strande. Venderne for? lystede sig med saadanne Indfald i gamle Dage, og de lagde deres Visitkort langs Kysterne og nogle Kilometer op i Landet, hvor Stednavne med »itze« i Enden og mørke Rundhoveder med rappe Øjne minder om deres ikke altid velkomne Be* søg. Gennem en lang Middelalder og Nytidens Førstegry gik over Ged* ser og Rødby Forbindelsen med Lånte Meldens burg og Femernland og videre sydud; men ogsaa da var det kun Gennemrejse, selv om der bededes baa? de i Maribo Kloster og paa Nykøbing Slot, hvor der altid var Godtøl. For Hærtog forskaanedes Øerne siden Vendertiden, naar undtages Karl Gustavs Epi- sode, der ganske vist var baade lang og trykkende, Ravnsø Vandmølle, Nordfalster. rot. j. Jessen. men tilfældig som den eventyrlige Vinter, der gjor« de den mulig. Ogsaa hans Spor læses i Navne og Slægter, der fik nyt Blod i Bytte for det meget, der spildtes under Ufreden. Et Kongelune førte Hollæn* dere til Sydfalster, og i den nyere Tid har Jyderne, specielt Uldjyderne, slaaet Rod i Øernes fede Muld. I det tyvende Aarhundredes første Aartier er der forberedt en ny Blod* blanding med slaviske Stammer, hvis Trækfugl leskarer i Sommermaas nederne oversvømmede Roemarkerne; det bliver dog forhaabentlig ved Forberedelsen. Kun en? kelte Steder, som oppe paa Nordfalsters vest* lige Hjørne, der en Gang var Vaalsø og nu hedder Vaalse, finder man en gammel Stamme af ran# ke Mænd og blaaøjede Kvinder, der endnu har bevaret noget af det nordiske Vikingeblod. En mere frit og jævnt fordelt Bosættelsestcn« dens har gjort sig gæl* dende fra mere eller min? dre danske Ædlinges Si? de, der har optaget en væsentlig Del af baade Lollands og Falsters Jord og belagt den med Hers resæder med vide Mars ker og stolte Slotte, der 205