Danmark som Turistland

MARIBO AMT er som blanke Fedtøjne i den flade Fedme. Konger og Dronninger yndede at bruge Øerne som Aftægts* og Alderdomshjem, »deres Bønder til liden Baade«. I de seneste Aar er imidlertid Lolland?Faister ble? vet opdaget ogsaa af Turister og Landliggere. Før Verdenskrigen fandt Tyskerne herop og slog sig ned ved det lille venlige Badested »Marielyst« paa Falsters Østkyst. I Krigens Tid er det Københav* nerne, der har taget dette og andre Kystbadesteder i Besiddelse; ikke ene< vældigt, men som et fremtrædende Element mellem Egnens Indfødte, som fra Byerne strøms mer til Havet i Fritid og Ferier. Turistlivet er i Vorden, men det vil vins de frem og vare, thi dansk Natur udfolder sig ikke smukkere og milde* re med sin lindrende, lune Fred end ved disse Kyster. I den almindelige Be* vidsthed staar disse Øer som de fede og flade, og dermed forbindes Fore* stillingen om en vis ke- delig og ensformig Ka; rakterløshed. Men Sand? heden er den, at Lolland; Falster hverken som Heb hed er fladt eller i nogen Maade mere ensformigt end vore andre Lands* dele. Her rummes tverts imod ligesom al Dan* marks vekslende Naturs skønhed i Udsnit, fra JyL lands brune Lyng og gule Oreby Slot ved Sakskøbing. Fot. J. F. Jessen. Klitter med Marehalm og hvid Sandstrand til store, bakkefyldte Skove med dybe Slugter, hvor travle Smaabække risler mod Havet, saaledes som man ser det paa Jyllands Østkyst. Og her er skovkrans sede Søer i de nordsjællandskes Lignelse, og ind over Landet breder sig frodige Marker med bred* byggede Byer, hvis velholdte Haver kun Fyen har Mage til. Mens hele Kyststrækningen langs Østers søen, hvor det mægtige Dige skærmer mod den jævnligt truende Stormflod, har sin egen barskmelan* kolske Tone, som ingen anden Landsdel særtegnes af. Baade Nordfalster og det nordvestlige Lolland har sit »Schweitz«, hvor Bjergene vel kun er Bak? ker, men hvor der kan findes Udsigter saa afveks* lende over kuplede Høje og bølgende Banker og vildsomme Dalfører som noget Steds i Landet; og saa vil Landskabet næsten altid have en særlig fors tryllende Baggrund i Hav og Sunde, hvor Smaaøer synes at svømme paa de blaa, blinkende Vande. Kommer man med Tcm get fra Sjælland og gaar over med Færgen fra Masnedø, møder Øjet mod Syd en skovbevok= set Kyst med lave Ban; ker bag. Det er Falster. Til venstre vider Sundet sig ud mod Sortsø Gab, bag hvilket Møens Ban; ker skimtes. Ser man sig tilbage, har man et straa= lende Billede af Sjæb landskysten med Vors dingborg og Gaasetaar* net indfattet i en Krans af Skove. Fra dette luks kede Sund med de godt dækkede Udfartsveje uch gik Vendertogene. Men vi stævner mod Falster i fredelig Fart, og foran os aabner Oreho* ved Færgehavn gæstfrit sine Arme mod os. I Sko- ven lidt vesten for Hav? nen titter Orenæs’ lille Slot i Rosenborgstil frem 204