Danmark som Turistland

MARIBO AMT Maribo Kirke. Fot H- M- Sørensen. hele Verden kun Havet, der slikker mod Stranden med en klinger Lyd af de rullende Smaasten, og den lette, lune Sommerluft, som suser sagte i Klittens Marehalm. Men i Badetiderne, især paa Helligdage, myldrer det med glade Mennesker saa tæt som Flu* er paa Sandet og i Stranden, saa langt Øjet rækker langs den svagt buede Kyst. Det er »Marielyst Østersøbad« med tilgrænsende Sommerkolonier. Herfra strækker den digehegnede Kyst sig et Par Mil mod Syd og stiger saa op og afslutter i Gedser* oddes høje Lerklint, Danmarks sydligste Spids, bar og barsk og stormomsust, med Fyret paa sin høje Nakke glimtende ud over den blaa Alfarvej, der for Danmarks Vedkommende siden fjerne Tider har gaaet fra Gedserhavn, i Læ lidt oppe paa Tan« gens Vestside, til Warnemünde; før med Sejlbaade, nu med de store Færger, der glider saa majestætisk forbi gennem Renden mellem Odden og Fyrskibet derude i Østersøen. — En Times Jernbanekørsel fø== rer os fra Gedser tilbage til Nykøbing; Landskabet er afvekslende med Guldborgsund og Lollandsky* sten til den ene Side, og bl. a. det inddæmmede Bøtø Nor til den anden, og paa en mægtig Banke, skuende ud over den hele Egn, Væggerløse By med sin ældgamle Kirke. Over = alt har vi paa denne Tur været mindet om en stadig Kamp mod Naturen for at afvinde den nyt Land og for at skærme det vundne; hele Egnen er som fyldt med Storms flodssagn. Helt anderledes evigt smilende er Sejlturen, helst en tidlig Morgen, fra Nykøbing op ad Sundet til Guldborg, der har givet det Navn. Blaat og bugtet slynger Sundet sig mellem frodige Marker, med Byer og gamle Kirker inde i Landet og Skove og Herregaarde paa høje Næs, der skyder sig ud mel* lem lavvandede Bredninger og rækker lange Arme af Pælebroer ud mod Sejlløbet. Længe ser man Nys købing By med dens ejendommelige Taarne og Haw nen og Broerne i Baggrunden; men Billedet skifter stadigt; den ene Udsigt lukker sig, og en ny aabnes, indtil Guldborg ligger foran os med Skrænter og Skove og venlige røde Huse paa begge Sider af Sun# dets smalle Aabning mod Smaalandshavet. Det hed* der Guldborg paa begge Sider af Sundet — Gulds borg L. og Guldborg F.—; her er ingen Borg, men her synes at flimre med Guld, gylden Sol over Sund og Strand; her kan man drømme dagelangt, ved Stranden og i Skovene og ude ved den nordlige Pynt paa Lollandssiden, hvor der er den videste Udsigt over Havet til de smaa Øer og Sjællandskysten og det høje, skovklædte Valdnæs, Vaalses høje Afsluh ning mod Nordvest. Bag Bakkerne paa Falstersiden, en halv Mils Vej mod Nordøst ligger en mærkelig og statelig Kirke, der nok er et Besøg værd: Øster Kippinge Kirke, i Middelalderen og helt op til den nyere Tid en Valfartskirke, der blev rig ved en hellig Kilde og en Relikvie med nogle Draaber af Kristi Blod, og i lange Tider tjente Kongerne som et Skatkammer, hvor de kunde »laane« betydelige Sum? mer, naar de var i Bekneb, uden at gøre sig alt for store Bekymringer for Tilbagebetalingen. Den tredie Rute fra Nykøbing fører over paa Lollands Jord. — Det, der mest karakteriserer Lob land, er ikke Terrænets Fladhed, thi den brydes tæt og jævnt; men det er de mange Herregaarde, der er ligesom saaet over den hele 0 og altid er groet op Fra Maribo Kirkes Indre. Fot M Nielsen- 208