Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
MA RIBO AMT af den bedste Muld, helst med en Skov til Læ, og som breder deres Marker anmassende ud over alle Egne paa Øen og gør den til Danmarks tyndest bes folkede Del næst efter Jyllands udprægede Hedes egne. Til Gengæld byder disse mange, gamle Gaar? de, Sæder for rige Slægter, paa megen Skønhed og ærværdige Levninger af gammel Kultur. Adskillige af dem er som indspundet i et usynligt Slør af Hi? Fia Lysemose. Fot. H. M. Sørensen. storie og dunkle Sagn. Nogle af dem ligger for? nemt afsondrede, andre aabner gæstfrit deres Par; ker og Skove for besøgens de. Alle bidrager de til at give Øen et mere storstilet Præg end de fleste andre danske Egne, der ikke kan opvise saa mange Slotte, og især ikke en saadan Rigdom af vidtstrakte, bølgende Hvedemarker. Kommer man med Jerns banen fra Falster (Nykø; bing), gør Egnen ned mod Nysted ikke noget stærkt Indtryk af Fedme, saa lidt som den byder paa noget iøjnefaldende ejendommeligt. Men ellers er denne Del af Østlolland noget for sig med dens Rigdom af Stengærder og store og smaa Sten strøet ud over Markerne og paa Marker og i Skovene en Mængde af smukke Oldtidsminder. Dysser og Stensætninger, der tæller op i Hundreder. Over en Strækning af Egs nen ligger — og laa navnlig tidligere — Istidsaflej« ringer af Granitblokke og mindre Sten saa tæt, som man ellers kun ser det i enkelte svenske Egne; dette Stenbælte fortsættes for Resten over Sundet et Styks ke ind paa Falstersiden; sammen med de mange Spor af Oldtidsfærden lægger det en egen Stemning over Landskabet. Ved Nysted ender Banen; Maalet for Udflugten er her det gamle Aalholm Slot med dets herlige Have og Park og saa »Skansen« ude paa Pynten mod Østersøen. Slottet, der gennem Tiders ne har været Sæde for Konger og Lensmænd og samtidig et Værn og en Svøbe for Oplandet, er et af Danmarks bedst bevarede, rigtig gamle Herresæder med noget af Røverredens Romantik endnu beva? ret i sine svære, røde Taarne og tykke Ringmure, Sakskøbing Sukkerfabrik. Fot. H. M. Sørensen. saaledes som det ligger der saa lunt og skjult i Bag; hold i Skoven med Fjorden som Udfaldsport mod Havet. Haven er aaben for besøgende og udmærker sig ved en Rigdom af sjældne Vækster saavel som ved Anlægets storslaaede Stil. Byen, Nysted, der er groet op i Læ af Slottet, er den typiske danske Smaaby, hyggelig og venlig, nærmest stillestaaende. Den nordlige Del af Østlolland mellem Guldborg? sund og Saxkøbing Fjord med dens Forlængelse i Aaen og Dalsænkningen med Flintinge Aa, der lø? ber ud i Sundet et Par Mil fra Saxkøbing By mod Sydøst, danner et Hele for sig, en fordums 0, hvis nordlige Del er rig paa smukke Skove og store Gaar? de. Det gamle Berritsgaard fra det 16. Aarhundrede med sin smukke Riddersal og Have og Orebygaard, Baroniet Guldborglands Hovedsæde, ved Saxkø« bingfjordens Munding, er de fornemste. Navnlig Orebygaard ligger smukt med en storslaaet Udsigt ud over Fjorden og Smaalandshavet og ind over det nordvestlige Lollands skovklædte Kyst; hertil tager man ud fra Saxkøbing ad Fjorden eller Landevejs, 209