Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MA RIBO AMT
af den bedste Muld, helst med en Skov til Læ, og
som breder deres Marker anmassende ud over alle
Egne paa Øen og gør den til Danmarks tyndest bes
folkede Del næst efter Jyllands udprægede Hedes
egne. Til Gengæld byder disse mange, gamle Gaar?
de, Sæder for rige Slægter, paa megen Skønhed og
ærværdige Levninger af gammel Kultur. Adskillige
af dem er som indspundet i et usynligt Slør af Hi?
Fia Lysemose.
Fot. H. M. Sørensen.
storie og dunkle Sagn.
Nogle af dem ligger for?
nemt afsondrede, andre
aabner gæstfrit deres Par;
ker og Skove for besøgens
de. Alle bidrager de til at
give Øen et mere storstilet
Præg end de fleste andre
danske Egne, der ikke kan
opvise saa mange Slotte,
og især ikke en saadan
Rigdom af vidtstrakte,
bølgende Hvedemarker.
Kommer man med Jerns
banen fra Falster (Nykø;
bing), gør Egnen ned mod
Nysted ikke noget stærkt
Indtryk af Fedme, saa lidt
som den byder paa noget
iøjnefaldende ejendommeligt. Men ellers er denne
Del af Østlolland noget for sig med dens Rigdom
af Stengærder og store og smaa Sten strøet ud over
Markerne og paa Marker og i Skovene en Mængde
af smukke Oldtidsminder. Dysser og Stensætninger,
der tæller op i Hundreder. Over en Strækning af Egs
nen ligger — og laa navnlig tidligere — Istidsaflej«
ringer af Granitblokke og mindre Sten saa tæt, som
man ellers kun ser det i enkelte svenske Egne; dette
Stenbælte fortsættes for Resten over Sundet et Styks
ke ind paa Falstersiden; sammen med de mange
Spor af Oldtidsfærden lægger det en egen Stemning
over Landskabet. Ved Nysted ender Banen; Maalet
for Udflugten er her det gamle Aalholm Slot med
dets herlige Have og Park og saa »Skansen« ude paa
Pynten mod Østersøen. Slottet, der gennem Tiders
ne har været Sæde for Konger og Lensmænd og
samtidig et Værn og en Svøbe for Oplandet, er et af
Danmarks bedst bevarede, rigtig gamle Herresæder
med noget af Røverredens Romantik endnu beva?
ret i sine svære, røde Taarne og tykke Ringmure,
Sakskøbing Sukkerfabrik.
Fot. H. M. Sørensen.
saaledes som det ligger der saa lunt og skjult i Bag;
hold i Skoven med Fjorden som Udfaldsport mod
Havet. Haven er aaben for besøgende og udmærker
sig ved en Rigdom af sjældne Vækster saavel som
ved Anlægets storslaaede Stil. Byen, Nysted, der
er groet op i Læ af Slottet, er den typiske danske
Smaaby, hyggelig og venlig, nærmest stillestaaende.
Den nordlige Del af Østlolland mellem Guldborg?
sund og Saxkøbing Fjord med dens Forlængelse i
Aaen og Dalsænkningen med Flintinge Aa, der lø?
ber ud i Sundet et Par Mil fra Saxkøbing By mod
Sydøst, danner et Hele for sig, en fordums 0, hvis
nordlige Del er rig paa smukke Skove og store Gaar?
de. Det gamle Berritsgaard fra det 16. Aarhundrede
med sin smukke Riddersal og Have og Orebygaard,
Baroniet Guldborglands Hovedsæde, ved Saxkø«
bingfjordens Munding, er de fornemste. Navnlig
Orebygaard ligger smukt med en storslaaet Udsigt
ud over Fjorden og Smaalandshavet og ind over det
nordvestlige Lollands skovklædte Kyst; hertil tager
man ud fra Saxkøbing ad Fjorden eller Landevejs,
209