Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MARIBO AMT
bedst en Sommereftermiddag, efter at man har be*
søgt det Syd for Byen liggende Hardenberg Slot
med dets prægtige Park og Skove.
Lollands Midtpunkt er imidlertid Maribo, den
gamle Stiftshovedstad, der ligger saa fredeligt og
spejler sig i sine Søer med de mange skovklædte
Øer og Holme og gemmer paa sine gamle Minder,
blandt hvilke et af de vemodigste i vort Lands His
storie: Leonore Christinas Jammersminde, der fandt
sin Afslutning her, hvor hendes Støv gemmes i den
gamle Klosterkirke. Den, der en Gang har staaet
i dette høje, hvide Kirkerum og læst de vemodige
Ord paa Leonore Christinas Gravsten: »Herre, haf#
de dit Ord ikke wærrit min Trøst, da havde jeg for;
gaaet i min Elendighed ...« har ogsaa uforglemme#
ligt mærket Historiens sagte Sus under de tavse
Hvælvinger. Kirken er iøvrigt Stiftskirke med en
minderig Landemodesal og adskillige andre Sevær*
digheder. Som det er Birgittinerklosteret, hvoraf
Kirken er en Levning, der skabte Maribo om fra
Landsby til Købstad og gav Byen Navn, er det Kir?
ken og de omgivende Søers
og Skoves milde Skønhed,
der gør den til en kosten
lig Juvel midt i Lollands
fedeste Landskab. — Et
ret righoldigt Stiftsmus
seum understreger yderlis
gere Mindernes Betydning
i Byens Liv. En god Mils
Vej, der nærmest gaar
gennem Skove, mod Nord
ligger Byens Udhavn,
Bandholm, og tæt derved
Knuthenborg med sin ene;
staaende store og smukke
Park. Bandholm er ogsaa
Badested med herlig Ud?
sigt over Smaalandshavet
til Femø, Fejø og Askø. De
to førstnævnte af disse Øer er sande Perler af land;
skabelig Skønhed, og i
Sommertiden som bugnerv
de Haver.
Hviler Maribo for en
stor Del saaledes i sine
Minder, er Rødby, et Par
Mil sydud, en By i hidsig
Kamp op fra aarhundreds
gammel Stagnation til at
blive et Led i det store
Verdenssamkvem. Den
venter paa »Fugleflugtslinie
en« over Femern ud til den
store Verden og har i den
Anledning tillagt sig et
ganske amerikansk Snit —
i Havnebyen en halv Mils
Vej fra den gamle By
med de lave Huse ved
den nu halvt udtørrede Fjord. Rødby kan rose sig
af blandt Danmarks Byer at være den næststørste
i Areal.
Verdensudsigterne har spaltet den saaledes,
at Havnebyen og det gamle Rødby er som til«
hørende to Tidsaldre, og skønt den gamle By ends
nu er den ledende, er det i den ny Fremtiden ligs
ger.
Der er her begyndt en ret storstilet Virksom*
hed med Værfter og industrielle Foretagender,
Handel og Skibsfart, som peger langt ud i en gyh
den Fremtid. Iøvrigt er her ejendommeligt, saale?
des som en stor Del af Egnen her ligger, delvis
under Østersøens Niveau og beskyttet af det mægs
tige Digeanlæg, der hegner det meste af Lollands
Sydkyst.
En Tur langs dette Dige, Mil paa Mil mod
Vest med Havet paa den ene Side og de lave til?
dels fra Havet indvundne Jorder paa den anden,
giver En Indtrykket af en karrig og barsk Natur,
Køkken i en gammel lollandsk Bondegaard.
210