Danmark som Turistland

Turisten, som bøjer sig ud af Luftdiligencen, naar den en Dag i Fremtiden svæver hen over Fyens Land, vil lægge Mærke til, at de fleste Veje og Jern- baner søger gennem en By nordøstlig paa Øen, og det er Odense. Byerne derude ved den blaa Bølgebræmme, som omslutter den blomsterrige 0, har ikke været helt Odense et Sted, der indbød til Rastdage. Fyen# boernes Livlighed kommer maaske af, at de saa tidligt fik Forbindelse med mange Slags Menne; sker. De har mærket sig Menneskenes Forskels lighed, faaet Øje for deres Pudsigheder, haft Gavn af Beretninger om fremmed Folkeskik, og San« sen for at »se Folk an« er blevet skærpet. Gæstfris hedens Kunst lærte de. At de ikke har glemt den, kan enhver, som færdes ad de fyenske Veje, tale med om. 1767 var der en Mand, som skrev, at i de fleste fyenske Huse finder man ikke alene højt op* redte Senge, fuldtstoppede med Gaasefjer, og godt Linned, men ogsaa venlig Adfærd mod Fremmede. Grænserne var det aabne Vand, og som en Stams fri for at mene, at Oden# se lokker Fyenboerne til sig. I Virkeligheden er disse Jernbaner og Lans deveje som Armen, man strækker ud, for at kal# de den Fugl til sig, man vil byde sit bedste, naar man faar den helt nær. De historiske Minder, den ansete Handels* og Haandværkerstand, The* ater og Forsamlingshus, Banker, Stiftsøvrighed og forskellige praktiske In# stitutioner kalder Lands boerne ind. I Byens Barndom var Midtpunktet Othens Ve (Odins Helligdom), rejst et Sted paa Bakkeskraa* ningen ned mod den fis skerige Aa, der var Port ud til Havet, men godt skjult for Fjender, som kom udefra. For dem, som færde# des mellem Øst og Vest i Danmarks Rige, blev Udsigt over Odense. !'ot- Lønborg. me for sig nævnes Fyen# boerne da ogsaa, da Dans skerne 808 paa Dronning Thyras Bud hængte Led paa vor ældgamle Syd# grænse. Den »Ost og Ka* ge«, som Jyden skulde skaffe, medens de andre agede Muld til Danevir# ke, har Fyenboerne ikke surmulet over, men fors tæret under lystig Skæmt. Vidste man, hvad Aar hin Omvandrer, som ik> ke havde andet Husdyr end sin trofaste, nyttige Hund, lavede Bopladsen, der blev Odense, saa kunde man nævne en me« get høj Alder paa Byen. Den tidligst dokumentes rede Omtale af Odense er fra 987. Men Kejser Otto sidder vel ikke i Tyskland og nævner en nyopstaaet By, saa vi kan roligt sige, at Odense for* længst har fejret sin 1000 Aars Fødselsdag. 223