Danmark som Turistland

ODENSE AMT Henning Frisers Hus, Middelfart. Fot' T Jes&en- De danske Byers Alderspræsident er den — men saa ung, at den i Trang til Udvidelse har sprængt sig Vej ud til Handelsvejene paa Havene. Vi har set Eksempler paa, at Nutidsodensianerne har fejet gamle, malende Gadenavne ud. Middel« alderens Odensianere bevarede Byens hedenske Navn, der efterhaanden blev afslebet til den nuvæ» rende Form, og forøvrigt andre Navne, som Forhol« dene har skabt, Flakhaven f. Eks. Det Bygningsværk, som har været med i Hoved? begivenhederne, er St. Knuds Kirke. Den bærer Navn efter hin Konge, som 10. Juli 1086 dræbtes af Bønderne i Albani Trækirke. (En Sten i Brolægnin; gen paa Albani Torv angiver det formentlige Sted.) Fredelige Borgere saa vel ilde til, at denne Skænd? selsgerning skete i deres By. Lidet anede de, at netop det skulde bringe Byen Ophøjelse blandt Stæ? derne. Kanoniseret af Paven, svøbt i det Klæde, hvis Mønster endnu kan skælnes, nedlagt i et Helgen# skrin, stod Kong Knuds Lig paa Alteret i Stenkir« ken, som han selv havde grundet til Ære for den engelske St. Alban, og som nu fik hans eget Navn, Aftenen før St. Knudsdag bar Munkene Helgenskrin net gennem Gaderne. Her, hvor han saa nylig havde traadt den tunge Gang som Flygtning, lyste Kerter og Fakler, og den lange enstonige Mumlen af de knælendes Bønner smeltede sammen med Munke? nes Sang. De Skarer, som var kommen ad de stenfyldte Veje for at søge Helsebod for Sjæls og Legemes Vunder ved Kilden i Kirkens Krypt, nyttede Lej; ligheden og købte baade Ting til Gavn og Ting til Stads. Handelsmændene søgte dertil. Da Helgenfe; sten hørte op, blev St Knuds Marked tilbage. St. Knuds Kirke stiger over det myldrende Liv ved dens Fod som en sanv let Helhed med et eget roligt magtfuldt opad i Vinduers og Taarnets Lins jer. Den er Nordens skøn? neste Spidsbuekirke, enten den ligger i Dagens Skær, eller Maanelyset svøber sig om det grønlige Tag og Spir. I dens hvidkalkede Indre vælder Lyset fra de høje Vinduer, og lette Skygger tegner sig ved de højtstigende Hvælvingers Ribber og Pillernes Profiler. Skønnest virker Lyset vel i de dybt gyldne Foldekast og Kappeflige i den Vrimmel af Figurer, som fylder Claus Bergs Alter? tavle. Dronning Kristine, Kong Hans’s Dronning, der var nøje knyttet til Odense, indkaldte fra Lib beck Claus Berg, for at han kunde skabe en Alter« tavle til Graabrødrekirke, hvor hendes Mand og Søn var begravet. Mester Claus var en snildrig Mand, og han vidste meget om Menneskers Udtryk og Bevægelser, naar noget opfyldte dem. Han var heb- ler ikke ræd for at lægge sit Arbejde stort an. I 8 Aar arbejdede han med sine 12 Svende paa Vær* ket. Over 300 livfuldt skildrede Figurer, Martyrer, Apostle, Kirkens hellige Mænd og Kvinder, er sam? let ind i den Ramme og de Rum, som dannes af Grenene, der skyder ud fra Træet med Frelseren korsfæstet. I Sidefløjene har han i 16 Billeder skil? dret Christi Liv. Men i to Felter nederst har han Midskov ved Kerteminde 224