Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SVENDBORG AMT
Q f de blinkende Bælter omslynget,
CSx' alt som sølverne Baand om en smilende Mø,
stiger, evigt i Skønhed forynget
AsasOdins henrivende 0,
stiger frem med Skov og Vang,
Blomsterduft og Fuglesang
af den friske, den gyngende Sø.
Se en Morgen, naar Solstraaler glitter
paa de bølgende Agre, paa Bøgenes Hang,
og naar tindrende Dugperler sitrer
paa hvert Blad i den vaargrønne Vang —
se da over Mark og Sund!
i den fagre Morgenstund
fyldes Sjælen med Jubel og Sang.
Over Marken sig Gravhøjen hæver,
Bækken risler forbi den saa lystig og let,
gennem Landskabet Hegnene væver
sig omkring som det yndigste Net.
Næsten som et Aandesyn
straaler du, mit kære Fyn!
Danmarks Have du kaldes med Ret!
— Saaledes har en
ukendt fynsk Poet en*
gang sunget til sin Fø?
deøs Pris. Versene er
formelt rettet til hele
Øen, men det er klart,
nok, at det er Sydfyn,
der har inspireret ham.
Thi netop det sydfyn*
ske Landskab — nær?
mere betegnet Kyst«
strækningen fra Nyborg
til Amtsgrænsen mellem
Faaborg og Assens med
de nærliggende Øer
Taasinge, Thurø og Lan®
geland — bringer uvil?
kaarlig Navnet Dam
marks Have frem for
Tanken. Mere end nos
gen anden dansk Egn
har denne helt og hol«
dent Karakteren af en
storslaaet Park. — Det
stærkt kuperede Terræn
er overstrøet med Smaas
skove og Lunde, med
Smaasøer og hist og her
rot. Chr. Meldgaard.
Udsigt fra GI. Hestehauge ved Svendborg. Thurø i Baggrunden.
et lille Aaiøb imellem.
Over det hele findes
hyggelige Landsbyer els
ler spredte Gaarde og
Huse, næsten alle af et
eget pynteligt Præg og
alle omgivne af Havean#
læg. Og hvad der især
giver Landskabet dets
haveagtige Karakter, er
de levende Hegn, der
findes — eller i hvert
Fald for faa Aar siden
fandtes — ikke alene
omkring hver Gaards
Areal, men omkring hver
enkelt Ager. Desværre
har mange i de senere
Aar begyndt at sløjfe
Hegnene. De optager alt?
for megen kostbar Jord,
som kan anvendes mere
produktivt, siges der.
Desuden kvæler de i
Snevintre store Sædare#
aler, og i en fugtig Høst
hindrer de Vinden i at
tørre Kornet. Lutter
241