Danmark som Turistland

SVENDBORG AMT praktiske, prosaiske Grunde. Men saadanne an« føres ogsaa for Hegnenes Bevarelse. De afgiver ri« gelig Vækst til Gærdsel og Brændsel; de luner, saa Vinden aldrig ret kan faa Magt, hvorfor Sæden kommer meget tidligere frem om Foraaret, og Kvæget kan holdes paa Marken meget længere om Efteraaret end andre Steder, hvor Markerne lig« ger aabne. Og disse Fordele mer end opvejer Ulemperne. Men hvordan det end forholder sig hermed, saa maa en gammel Fynbo fra et æstetisk Synspunkt dybt beklage det, hvis de levende Hegn saaledes forsvinder. Ganske vist spærrer de for Udsigten, men til Gen? gæld er hver lille Plet, der aabner sig for Blik- ket, fuld af den reneste Idyl. Og der er ogs<ia Steder nok, hvorfra man har den vide Udsigt. En Udsigt, som den findes fra Bregninge Kirke paa Taasinge, fra Egebjerg Banker eller andre af de Højder, som findes i ri« gelig Mængde, er der vel ikke Mage til i hele Dans marks Land. Jeg antager, at det er paa et saadant Højdepunkt, Lovsangen til Fyns Pris er kommen til Verden. Hvem der søger Nas turskønhed, rejser da ik* ke forgæves til Sydfyn. Den savner vel det stor? slaaede og vilde, som gis ver andre Egne deres Til* trækning. Vel er det Bak* kedrag, som begynder oppe i Odense Amt og strækker sig forbi Faaborg til et Stykke nordøst for Svendborg, og som en poetisk eller ironisk Na> tur har givet Navnet de fynske Alper, paa sine Ste> der alt andet end frodigt og kan ogsaa have noget meget lidet fynsk i sin Fremtoning. I min Barndom laa f. Eks hele det Parti af »de fynske Alper«, som omgiver den nuværende Kirkeby Holdeplads, hen med Lyng som et veritabelt Stykke jydsk Hede med det herligste fynske Landskab paa begge Sider. Men nu er Lyngen fuldstændig væk og har overalt givet Plads for den frodigste Granskov — Udsigt over Svendborg Havn» ot' <essen & Sen. saaledes som Alheden ogsaa efterhaanden maa vige for Kulturen. Totalindtrykket af det sydfynske Landskab er da Idyllen — en meget afvekslende og forskelligartet Idyl, men dog overalt Idyl — og dernæst en ualmins delig Frodighed. Længere nordpaa i Amtet er der vel ret nøgne og golde Arealer, men baade Kyst* strækningen og de nærmeste Øer er af en usæd- vanlig Frugtbarhed. Egnen er ogsaa ualmindelig tæt bebygget, og er der end selvfølgelig her som andre Steder megen Forskel, saa vil dog den Frem? mede, der passerer Sydfyn, faa Indtryk af, at der her maa bo en gennem? gaaende usædvanlig vels stillet Befolkning. De Bygninger, der rejses omkring den vrimlende Masse Stationer langs de mange Jernbaner, har vel her som overalt Stationsbyens Præg, som ogsaa Beboerne tildels faar det. Baade Bygning- gerne og Menneskene mister Landet uden at naa Købstaden og bliver derfor en ikke umiddeh bart tiltalende Mellems ting. Men ellers har Landbygningerne gen? nemgaaende bevaret de? res gamle, smukke Præg, svarende til den Egn, hvor de ligger. Som sær* lige Hvilepunkter for Øjet findes med korte Mellemrum de gamle, hvide Landsbykirker fra Middelalderen. Det skæs rer ligefrem i Øjet, naar 242