Danmark som Turistland

KØBEN HAVN _ _ . Fot. Damgaard. Fra Langelinje. den yderste Mole ses den sjællandske skovkransede Kyst, det lille Søfort »Trekroner« og den fjærne Profil af Sverige, helt ude i Kimmingen. Her ude er Københavns Friluftskorso, hvor Bourgeoisiet promenerer de søgne Dage, og hvor den brede Middelstand »trækker frisk Luft« om Søndagen. Navnlig Helligdage rører der sig her et Folkeliv, der svarer til det i Berlins »Tiergarten« og Wiens »Prater«. De lange Rækker af Udsigtsbænke er tidt besatte med Smaaborgere, der betragter de eles gante Lystyachter, som ligger og vugger deres hvide Skrog udenfor den »kongelige danske Yachtklub«s Pavillon. Paa Terrassen foran Pavillonen er der myldrens de fuldt med Gæster, der nyder Panoramaet ud over Havn og Red med den flegmatiske Ro, der karakteriserer den danske Nationalkarakter. Livsglæden antager overalt i »Nordens Athen« en kontemplativ Karakter. Et stille Velvære og en lun Fornøjethed over Sol og grønne Træer afspej* ler sig i alle disse blonde Ansigter og havblaa Øjne. I Byens store Forlystelses? etablissement »Tivoli« paa Vesterbros Passage — Kø- benhavns andet folkelige Rekreationssted — kan en Udlænding studere den samme godmodige og smaavittige Gemytlighed i de jævne Lag. Enhver brutal Højrøstethed er udelukket. En fælles Trang til at føle sig i Fas milie med hverandre gør sig overalt gældende. Man »ta’r det med Ro« selv i den vildeste Trængsel, og trækker det op til et eller andet problematisk, »hol? der man Ørene stive« og undgaar Katastrofer. Form og Stilfuldhed maa man søge andre Steder: Københavneren ynder hverken Tvang eller Ekser* cits. Med »en Ræv bag Øret« og en Revyvittighed paa rede Haand nyder han sin »Carlsberg« i det Frie og gør sine Iagttagelser, med megen Sans for Humør og »Mutterwitz«. Hvad nu Langelinje angaar, maa det beklages, at denne Promenade i de sidste Aar er blevet lidt for sirlig og havemæssig med de for København saa uundgaaelige Opstillinger af Skulpturer i det Frie. Der findes faa Byer i Europa, der er saa »for; skønnet« og begavet med Billedhuggerværker som København. Takket være en fremragende Borger og stor Mæcen — Brygger Carl Jacobsen — findes der ikke en aaben Plads, ikke et Torv, ikke en Park, hvor der ikke er opstillet Bronceafstøbnin* ger af dansk og fransk Skulptur. Langelinje burde ikke have det mindste Præg af Friluftsmusæum! Af Byens Parker er »Ørstedsparken« endt med at blive et sandt Musæum, hvor fransk Plastik og Afstøbninger efter Antiker hvert Øjeblik overvæh der Beskueren med paatrængende Kulturindtryk. Paa Langelinje findes følgende Monumenter: Mindesmærker over Søhelten Ivar Hvitfeldt, Grønlandsfareren Mylius Erichsen og Prinsesse Marie af Orléans, formælet med Prins Valdemar af Danmark. En Bronceafstøbning af den svenske Billedhugger Börjesons Statue »Svømmeren«. En dekorativt anbragt »Havfrue« paa nogle Sten i Strandkanten, og en »badende« Yngling« af den danske Billedhugger Aarsleff. I umiddelbar Nærs hed af Promenaden er opstillet en mægtig Granit« urne til Minde om de faldne Helte af anden April 1801. Denne Hang til at »smykke« Byen, paa rette og urette Sted, er taget til i de senere Aar paa en fors uroligende Maade. I den botaniske Have ved Østers voldgade er der anbragt en hel Serie Antiker, der paa en paatrængende Maade anmasser sig med fjær* ne Kulturindtryk og pædagogisk Kunsthistorie. Denne Statuemani er imidlertid ikke ejendommelig for København alene, den har hjemsøgt næsten alle Europas større Stæder, først og fremmest Paris, hvor en Reaktion dog er indtraadt. I København opstilles der hvert Aar nye Mindesmærker og nye Skulpturer. I den ærværdige »Kongens Have« har man, mere pietesfuldt end nænsomt, anbragt Statuer for Mænd som Politikeren Hørup og Juristen Matzen, hvis væsentlige Betydning ikke er kendt af den store Almenhed. Allevegne mindes man Medborgeres Fortjenester uden at betænke, at disse Fortjenester undertiden kun har en meget snæver og tidsbunden Karakter. I »Østre Anlæg« er opstillet en Buste af Novellisten Sophus Schandorph, en Forfatter, der allerede nu er halvt glemt. Landets største Digtere, Paludan Müller, Heiberg, Hertz, Blicher og Bagge* sen, savnes derimod stadigt mellem de forevigede Medborgere. En Fremmed, der kommer til Købens 8