Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
HJØRRING AMT neste og nordligste Amt vil derfor naturligt samle sig om en Skildring af Skagen. Buldrende, rygende, flyvende — solskinsstraalen* de — slaar Nordsø og Kattegat sammen over Skas gens Gren i fygende, fejende Pisk af Vand imod Vand. Tordnende, rullende, som om et endeløst Optog af tunge Vogne rumlede evigt forbi bagom Klitter? ne — saaledes lyder ustandseligt Havet fra Øst og Havet fra Vest ind ad hver Port og hver Dør i Skagen, og lægger en Evighedskrans af Ilavlarm om den smukke lave By med de stille Gader, og yderst ude i Maageskriget omkring den halmstrits tende Strimmel af Sand derude, hvor Landevejen ender ved Højen med Drachmanns Askekrukke. Jordens ejendommeligste Ved Rubjerg Knude. Skagen er Danmarks ejendommeligste Plet. Det er det lave Rige af Sand trukket ud i sin yderste Yderlighed. Alt det, der er dybest ejendommeligt og oprindeligt ved det lille Ørige, dets hele Sandban# kenatur, dets Havklima, dets Skyer, dets Taager, dets lave, solbelyste Mus# lingestrande og dets lyse Nætter — her er det til Stede i en Enkelhed, en Ur?Oprindelighed, der gi« ver Skagen Plads mellem Pletter, som overdøver selv Højsæsonens vildeste Dyrehavsbakke*Hurlum> hej og virker paa selv de blaserede Sind med en uforglemmelig Storhed og Magt. Naar Taagen indhyller Skagen og alle dens man« ge Flagstænger, naar Fyrets Sirener med regelmæss sige Minutophold udstøder deres uhyggeligt run# gende Varselshyl, naar nære og fjerne Dampskibs^ fløjter og Dampskibssirener i Øst og Vest og Nord og Syd advarer og svarer hverandre paa Kryds og tværs gennem Taagen, da er det, som om selve Skagens Gade var et Skibsdæk midt ude paa det taagede Hav, da fornemmes Skagens Ensomhed, — hvorsomhelst man staar og gaar i den smukke lille By. Og de stille, klare Morgener, naar de Hundreder af klaprende, snadrende Motorbaade, med Larm som en mægtig Eskadre af Ænder, før Solopgang er stukket til Søs og svinget nordpaa om »Pynten«, — og aldrig en Vogn rumler, aldrig en Fabrikspibe tu« der, naar paa Sønderstrand Havnens Skibsmaster rager op over Byen, og ude i Nordstrand Englands* dampernes Master og Skorstene glider hen bag Klitterne — naar Stilheden og Havbruset ligger over Skagen, kun brudt af Børnenes glade Skrigen, 260