Danmark som Turistland

HJØRRING AMT Oxholm paa Øland i Limfjorden. stad i 1825, for ny til at have noget rodfæstet Præg. Intet Æventyr har betraadt dens Strand som i Ska? gen og efterladt sit brogede Spor. Men Frederiks# havn er en frisk By, en flittig og usnobbet By. Og Frederikshavn ligger smukt, endda overmaade smukt: Een lang Gade med Provinsens utvungne Duft, lang som fra een Jærnbanestation til den næ* ste, overhakket af utallige smaabitte Tværgader og Fiskergyder. Og i Baggrunden Bakkerne og Skoves ne: Bangsbo med Møllehuset. Dér er det godt at sidde en Sommerdag ved et Glas eller en Tallerken, naar Skovens Fugleskrig og Vandbuldret fra Slusen staar ind gennem Vindverne, ind i Skænkestuen eller ind paa den store Veranda. Og Pikkerbakken, med dens bratte Blaabær* skrænter og med dens stolte, enestaaende Udsigt nedover Frederikshavn dybt nede — og Havet, der strækker sig over det halve Rum med Læssø i Øst og Skagens Fyr og hvide Huse i Nord — yderst i det disede Fjerne. Eller Køreturen op i Skovbakkerne til Fredes rikshavns Vandværk, et pragtfuldt uroligt Skov*1 landskab. I bratte stejle Slyngninger til Højre og Venstre, saa op og ned, gaar Kørevej derfra syd« over Bakkerne ned imod Sæbygaard gennem et storslaaet landskabeligt Terræn. Det var her, den gamle Sæby Borgmester doende lod sig køre op for at se dette Landskab for sidste Gang og dø med Sindet skønhedsfyldt ved Synet af disse Bakker, det Fot. Hude. skønneste paa Jorden, han vidste. For Turisterne er Fre? derikshavn et Knude* punkt. Her stopper Jyl* landsekspressen. Men fra en Afkrog af Banegaarden gaar det lille Sæbytog syds paa langs Stranden. Fra en anden Afkrog af Bas nens Terræn gaar det ends nu mindre Skagenstog nordpaa gennem Ørkens landet med de sære Sta* tionsnavne: Elling, Nap' stjert, Bunken, Rimmen, Hulsig, Højen o. s. v. op til Skagen. Og nede fra Havnen gaar den lille Læssødamper østpaa over til Læssø, Øen med de mærkelige gamle Gaarde med de kolossale Tangtage, de gamle Koner i Læssø? dragterne — den naturskønne stille 0 med Lyngs heder, med Kristtjørnkrat, med Sælhundefladvand — hvor Verden med alle dens stridige Konger og Kejsere er noget uendelig fjernt og uvirkeligt no® get, som man kun trevent mindes om de to eller tre Gange ugentlig, man faar sine Aviser. Velsignet lufter en Blomstervind. I Gaden Fuglesangen klinger. Syrener dufter i Køk’net ind, mens Fru Maries Klokke ringer. Ved Pinsetid er der her saa kønt, da luger Mutter sit Fortovsgrønt. Hun ligger sent og skraber rent og piller Nelder med sin Finger. Fiskepakhusene, Skagen. Fot ^udstrup. 268