Danmark som Turistland

HJØRRING AMT maa intet Hus bygges grimt. Bindesbøll selv har tegs net Fiskepakhusene, og under Arkitekt Plessners Hænder er en lang Række nye, skønne Bygninger skudt op, saa Skagens, Elendighedens, Sandflugtens Skagen, nu ligger hen, udstrakt og stor, stille, pro? per og skønhedsfyldt som en By, der er vasket i Sødmælk og fejet med Palmegrene. Skagen var fordum Vendsyssels Askepot. Som en fattig, snotnæset, maabende, gammel Per Fisker i Uldhoser og Underbukser, saadan tænktes og teg? nedes Skagboen dengang. Nu er Skagen blevet ophøjet til Vend sy s? seis Dronning — og dens stolte Skønhed breder sig som en Dronnings Hovedslør ned langs begge Vendsyssels Kyster og indfatter det stærke, vejr? bidte Hjørring Amt med sine to søstjernestrøede Strande, en vestlig og en østlig. Mod Vest: en vild og gold Ørkenstrand ned langs Kandestederne, Tannisbugten, om Hirtshals, vildere og goldere ind* til den ved Lønstrup naar sin særeste Skønhed og Vildhed, der atter mildner sig langs Jammerbugten ned mod Løkkens under# dejlige Badestrand ... Mod Øst: En lunere, grøn og be* bygget Strand, der over Plantager og Fiskelejer langs Aalbækbugten fort# sætter sig ned forbi det store, virksomme Frede' rikshavn med den kraftfuls de Skovs og Bakkeomegn, til den, i Læ af Flade og Skæve Bakker, naar sin højeste Skønhed ved Sæby. # * * Frederikshavn ser ud, som om alle Vendsyssels Huse, store og smaa, var stimlet sammen nede ved Strandkanten for at se »Oluf Bager« gaa ud for Gø# teborg. Saa lang og smal er Byen. Klitter ved Lønstrup. Fot. Lemvigh-Hammer. efterhaanden temmelig tomme, tause, støvede Ku* péer er Frederikshavn bare Endemaalet, som han hilser med Glæde, naar det høje graa Spir endelig Regningsbaaden køres til Stranden, Skagen. Fot. M. Petersen. For den rejsende, der kommer jagende sydfra med Ekspressen — op fors bi Hjørring, forbi Sønder? skov, forbi Tolne med de vilde Skrænter, de pragt# fulde Skovbakker og su# sende Bakkeskove, og Skovpavillonen (et Vab fartssted for alle Nord« Vendsyssels Skoler og Som? mergeneralforsamlinger) — forbi det ler jordede Kvis? sei (med Højskolen), hvor Landskabets gyngende Bakker efterhaanden fal* der til Ro — for den træt* te, søvnige Rejsende i de langt om længe dukker frem over Bakkerne. Men fra Landjorden faar han intet Indtryk af Frederikshavn. Frederikshavn vender Ryggen mod Land. Ude fra den store Millionhavns elegante lange Moler, ude fra Havnehovedet, der hæver sig som en Klippeø for Enden af Molernes buede Promena« der — — dérudefra har man Frederikshavn, den store friske Fiskerby, stimlet sammen om en Strand saa lav, saa Stenene rager op af Vandskorpen langt ude------Frederikshavn, ogsaa kaldet Fladstrand, — Rødspættebyen. Slag i Slag lyder Larmen af de mange Hamre fra Jærnskibsbyggeriet og Dokken. Der losses og lades, Dampere gaar ud og ind, Fiskekutterne mylcb rer tæt, og Maagerne skriger i hvinende Flugt over Fiskerflaaden og Havnen med Tordenskjolds monus mentale gamle Krudttaarn. Frederikshavn, som den nu er, er en ny By, Køb# 267