Danmark som Turistland

 HJØRRING AMT Fot. Hartz. Rubjerg Knude ved Lønstrup. Nogen Forstaaelse meh lem saa forskellige Folke* færd som Fiskerne og Kunstnerne blev der selvs sagt aldrig. Fiskernes op* reklamerede Fakkeltog til Drachmann var et fiks Arrangement af en Profess sorinde, og Sydvesterne og Oljetrøjerne var mere æg* te end de »Fiskere«, som var stukket i dem. — Ganske anderledes dybtgaaende Impulser fik Fiskerbefolkningen af »Missionen«, som heroppe paa den ensomme Land* strimmel mellem Himmel og Hav, i en fattig, over# troisk Befolkning fandt Vækstbetingelser som faa Steder i Landet, løftede de forsagte Eksistenser til ny Ordentlighed og Selvfølel* se, og rejste »de vantro« til stejl og udviklende Modstand. hjemvendende unge Fisker. »Hvem sku du hjels’ og spørre fræ, La’s?« svarede Fiskeren. Ordskiftet er kendt af hvert Barn i Skagen. Det betegnede, at en ny Tid er kommen, hvor Skagensfiskeren igen er bleven sin Bys selvfølende sande Borger. »Søren« er siden bleven »Lars’« Overmand baade andensteds og paa Skattelisten. Og selv om de tykke Maver med den voksende Velstand ogsaa har holdt deres Indtog blandt Skas gens djærve Fiskere, og de udmajede Silkedragter blandt de Koner, der som Børn sankede Kokasser til Kakkelovnsbrændsel og kogte Kaal paa Kartof? feltoppe, saa er Skagens Fiskere stadig Landets djærveste og dristigste og Foregangsmænd i deres Fag. 1907 aabnedes den store nye Fiskerihavn. Fra den Dag er et nyt Skagen skudt af Jorden med vrimlende Nybygninger. Og eet Spor har Kunstnertiden sat i Skagen: Det er gaaet enhver Mand i Byen i Blodet, at i Skagen I Mens rundt omkring i Dagen, i Kræfters Overflod, naiv og frisk laa Skagen, saa gammeldags og god. Hør Havet, hvor det koger de gamle Minder op, mens Skum og Sand og Maager er Sjæl i samme Krop. Der er — og det er Sagen, hvad Tiden saa bli’r til: Der er en »Sjæl« paa Skagen, som aldrig ældes vil ... Som kommer, naar man kalder paa alt, hvad man har kær — mens over Stranden falder Erindrings Vemods^Skær. Holger Drachmann. Stejlhed og Dygtighed indtil Gridskhed er Ska* gensfiskerens Kendemærke gridske som de vaagnede nende Kaar. »Har du i Dag, Søren?« den venligt nedladende Juj stitsraad en Aften den friskeste — friske og Maager! Og med de lys? fanget godt spurgte Fot. M. Petersen. Redningsbaaden gaar ud, Skagen. 266