Danmark som Turistland

DET er Limfjorden, der skiller det nordlige Jyls land. Men med større Ret kan man sige, at det er den, der binder det sammen. Over dens Van? de kan man komme til fem af Jyllands ti Amter, til Hjørring, Aalborg, Thisted, Viborg og Ringkøbing Amter. Allerede deri ligger, at den er noget helt an* det end det, man gærne forstaar ved en jydsk Fjord, en kileformig Indskæring i Landet som Kolding Fjord eller Vejle Fjord. Den er meget mere et Sund eller et Bælt. Og den er endda mere. For den, der kender den ret, kan den synes en hel Vandets Vers den. Den er smal som en Flod, den er aaben som et Hav, hvor Øjet intet Steds ser Land. Den har sine Øer, saa store som Mors, der med sine 367 Kvadrat« Kilometer er tre—fire Gange saa omfangsrig som Kattegats største Øer, Læsø og Samsø, og smaa græsgroede Holme, der kun lige dukker op i Vand# skorpen. Den afsætter selv Fjorde som Skive Fjord og Hjarbæk Fjord, den har sine Bredninger som Livø Bred« ning, Nissum Bredning, Louns Bredning, sine Sunde som Vilsund og Fursund, sine Vige som Dragstrup Vig og Draaby Vig, sine Vejler som Vesløs Vejle og Byg* holm Vejle. Den er det mangfoldigste Vand i Danmark. Og dog er den nu kun en Del af det, den har været. Den, der forstaar at læse i Bakkernes skarptskaarne Skrænter, i de grønne Engdrag og de brune Moser, kan dér finde en Historie, der gaar langt længere tilbage end det skrevne Ord, der hos os kun er saa ungt, et Tusind Aar eb ler saa. Engang stod Limfjorden i For# bindelse med Havet ved brede Arme. Det meste af det nordlige Jylland var Bakkeøer, der ragede op over Sundene og Bælterne og Havet. Vandet skyllede da ind over det flade, grønne Land syd for Hjørring, hvor jydske Aas rager op i Øst. og ude i Vest Bakkerne ved Thise, Saltum og Jets? mark. Og ganske paa samme Maade sydøst for Aal? borg, i det østlige Himmerland. Bakker med stejle Skrænter, som Vandet øjensynlig har skaaret af, og mellem dem brede Engdrag. Der er saaledes den store Bakke, der endnu i Egnens Sprog hedder »Holmen«, den, der omfatter Romdrup, Klarup, Storvorde, Sejlflod, Gudum og Lillevorde Sogne. Østen for dem ligger den lille Vildmose, gammel Fjordbund og Havbund. Og staar man oppe paa Mors’s højeste Bakke, Salgjer Høj, kan man endnu tydeligt se, hvordan Øen er groet sammen af en Snes mindre Bakkeøer og Holme. Lavningerne med Fra den lille Vildmoses Udkant. deres dybere Grønt og det tørveagtige Sorte viser klart, hvor Fjordens Vand i sin Tid har løbet mel* lem Bakkerne. Og med Thy ganske det samme. Klarest springer det i Øjnene oppe paa Hanstholm men med dens stejle, vandskaarne Skrænter. Det er en decideret 0, der har haft Hav og Fjord paa alle Sider. Saa løftede Landet sig Tomme for Tomme, Fod efter Fod gennem Aarhundrederne, saadan som det løfter sig den Dag i Dag. Gamle Bønder fra Halseg* nen har fortalt mig, at deres Fædre kunde erindre, at Marker, der nu er ret tørre og sandede, har været fugtige Enge. Og Limfjorden skrumpede ind til det, Mundinger, mod Øst ved Hals, mod Vest ved Thy? Mundinger, mod Øst ved Hals, mod Vest ved Thy* borøn, staar i sparsom Forbindelse med de aabne Have. Alligevel, selv nu saa mangfoldig og rig. Og saa lidet kendt ud over deres Kreds, der har deres Næring langs dens Bredder. Fra Hals op til Aalborg kom? mer ganske vist Tusinder, der gaar jo og har gaaet i Menneskealdre Dampere mellem København og Aalborg. Disse Fjordbredder ser man om Morgenen, naar det klare Sollys falder ind paa de høje Bakker sønden for Fjorden og de brede Engdrag, hvor Storkvæget med evigt forundrede Øjne følger Søuhyret, der prustende, dampende, larmende svømmer opad Fjorden og forstyrrer Engens Fred og dens sindige Drøvtyg# ger. Og man ser dem om Aftenen, naar Solen gaar i Fjorden bag Aalborgs Bro® er, og Landet ligger hemmelighedsfuldt og bliver borte inde i Dæmringen. Men 279