Danmark som Turistland

AALBORG OG THISTED AMTER dette Stykke af Fjorden er det mindst ejendomme* lige. Det er som en Fjord og en Flod saa mange andre Steder. Limfjordens Æventyr begynder først vesten for Aalborg. Dér vider den sig ud, bliver stor og lunefuld, skyller om Øer, skærer sig dybt ind i Landet, bliver borte mellem Bakker og breder sig til Hav. Men derop kommer de fremmede ikke. De forlader den store Damper i Aalborg, bliver i Byen eller spreder sig ud i Oplandet med Baner* ne. Der gaar nogle smaa Fragtdampere op ad Fjor* den med Gods til Løgstør og Aggersund, Nykøbing og Thisted og Struer og Lemvig. Men Passagerer er der næsten ingen af paa dem. Især ikke efter at Bav- nen er kommen norden om Fjorden, fra Aalborg op over Fjerritslev til Thisted. Ad den kommer man hurtigere frem end med de smaa Dampere, der ligger ind og losser og laster ved Ladepladserne og Byerne. Det er kun Godset, der gaar den lang* somme, billige Vej op gennem Fjorden. Menneskes ne kommer raskere frem til Limfjordens Egne over Land. Men alle de, der ikke har travlt, som ikke har Forretningsærinde paa de Kanter, de, der netop drager ud for at søge Sol og Vand og Bakkeskrænt ter og Øer, burde tage med de smaa Dampere op ad Fjorden, sidde paa Dækket og lade Øjet søge langt ud, gaa i Land, imens Skibet losser. Kigge ind i det tjærede Pakhus paa Broen, drikke Kaffe i en Kro, spise til Middag i et gammelt Provinshotel, ligge i Strandkantens Græs og høre Viben skrige, der er Tid til det altsammen. Man er ude i en Verden, hvor man regner med Kvarterer og Timer og ikke med Minutter, hvor Tiden endnu ikke er bleven Penge, saadan som det bør være for Landstrygere, Zigeunere og Turister, for alle de farende Folk, der helst skal faa Dagen til at gaa og sove trygt om Natten. Selve Fjordsejladsen vil utvivlsomt, og det inden ret længe, blive den store Turistattraktion for det nordlige Jylland. To, tre driftige Mænd i Aalborg vil da danne et Aktieselskab og købe en Damper eller to og lade dem gaa paa Turistfart op ad Fjor# den, helt ind i de inderste Vige mellem Salling og Himmerland, til Skive og Hjarbæk Fjorde, op nor« den om Mors, gennem det smalle Feggesund mel# Landevej mellem Aalborg og nooro. lem Hannæs og Feggeklit, hvorhen Sagnet stedfæ* ster den berømteste af alle Danskere, Hamlet, ind over Thisted Bredning, ned mellem Thy og Mors, gennem Vilsund og Næssund, omkring i de mon somme Bugtninger ved Agerø og Jegindø, ned forbi Thyholm og ind i den store vestlige Nissum Bred- ning, hvor Vesterhavets hvide Kamme syner over den lave Klit. IL Fjorden har fra Tidernes Morgen været den store Næringsgiver. Paa dens Bredder slog Stenalderfolket sig ned. Oppe ved Sundet mellem Vesthimmerland og Sah ling, Syd for Ærtebølle, kan man saaledes endnu under den lave Skrænt finde deres Madsted i den lange Affaldsdynge, hvor Østersskaller og Sneglebo dynger sig mandshøjt op. Der har de halvnøgne Vildmænd, mørknede af Sol og Snavs, fristet deres kummerlige Liv i Kamp med en overmægtig Natur. Ogsaa Aalborg, Nordjyllands gamle Herskerby, er Fjordens Barn. Den er groet op ved det be* kvemmeste Færgested over Fjorden, der, hvor flest Folk havde Ærinde. Og det var saa heldigt, at det faldt sammen med Centrum i de store tætbefolkede Bygder i Vendsyssel og Himmerland. Der er faa Byer i Danmark, der har en saa selvfølgelig Belig« genhed som den. Deraf dens mærkværdige Styrke og dens Evne til stadig Selvfornyelse. Vejene mød* tes der for tusinde Aar siden, som Banerne mødes der nu. Selv saa haarde Slag som Norges Løsrivelse i 1814 kommer denne stærke By over. Norgesforbindelsen var dog i lange Tider en af Grundpillerne for dens Eksistens. Naar man kom nordfra langs Jyllands Østkyst, var Limfjordens Munding ved Hals det naturlige Sted at dreje ind, og Aalborg var den selv? følgelige Havn. Derfor dukker Byen første Gang op i Historien som Tilflugtssted for norske Kongs# emner. Senere blev det en solid Handel. I min Barndom var Aalborg endnu væsentlig en Oplandsby for det nordlige Jylland, en Købmands; by, hvor Bønderne paa Torvedagene købte ind, solgte og købte. Da var Lørdag Morgen Vejene ind til Aalborg ét Vogntog, og i de store Købmands* gaarde med de lange Bindingsværkslænger var der i Staldene op til et Hundrede Spand Heste i hver. Nu holder der paa Markedsdagen en enlig fra* spændt Vogn i de sidste af de gamle Gaarde paa 280