Danmark som Turistland

AALBORG OG THISTED AMTER Nørregade, i Slotsgade, paa Torvet og nede ved Havnen, og i de mørke, tomme Stalde gungrer det hult, naar en Hest slaar Hoven mod de toppede Sten. Nu kommer Gaardmændene ind med Baner? ne, deres Forretninger er ude paa Kvægmarkedet. Kolonialvarer og det meste andet Butikskram køber de nu hos Stationsbyernes Købmænd. Aalborgs gamle Købmænd er nu bleven Grossister, der fors syner Detailhandlerne omkring i Oplandet. Det er væsentlig bleven en Engroshandelsby. Og en Fabriksby. I Bakkerne rundt om Byen er der uhyre Kridtlag. Og i Lavningerne tæt ved nok af Ler. Der kan altsaa laves Cement. Og Fjorden ligger lige ved som den bekvemme Transportvej. Derfor ligger nu Cementfabrikkerne som en Ring om det gamle Aalborg. Deres Skorstene er det, der præger Landskabet. Og inde i Byen groede andre Fabrikker op, stiger Røgen fra en anden Bataillon af slanke Skorstene. Da Aalborg var en meget min.- dre Handelsby, var der Dagen igennem et langt rø; rigere Liv paa dens Gader. Nu er der faa større Byer i Landet, hvor Gaden Dagen lang gør et saa øde og folketomt Indtryk. Først naar Dampfløjten har pebet til Fyraften, stiger Livet. For ud paa Aftenen at svulme til en Flod. Det er Danmarks mest livslystne og stærkest nydende By. Hver Aften er Byens Anlæg fyldte, der er Koncer ter, Sang, Sammenkomster, der og andre Steder. I denne By arbejder man stærkt, tjener Penge og bru= ger dem til kraftige Glæder. Og saadan har det altid været. Der har altid været et Overskud af Kraft, der maatte have voldsomt Afløb. I gamle Dage var det Købmænd og Skippere der arbejdede haardt og døjede ondt, og dereftei boltrede deres Kroppe ved breden Bord med megen fed Mad og tunge, stærke Syds vine. De gav Tonen an, de andre faldt ind som Kor. Aalborgs Kultur har altid været materiel. Man kan sammenligne denne Fjordby med Middelhavsbyen Ges nua. Denne laa udenfor Ita? liens aandelige Renaissance, der er ikke født en Digter, en Kunstner eller en Lærd der. Men der var fuldtop af dristige Købmænd, forvov? ne Skippere, tapre Admira* ler og Krigere, de handlede, de byggede, og deres Palads ser fylder endnu hele Ga? der. Og medens der kun er Nørlund ved Rold. Fot Aage kommen meget lidt Lærdom og boglig Kultur fra Aalborg, har Jens Bang der bygget sit Stenhus, det skønneste og stolteste og største Privathus i vore Købstæder. Han byggede samtidig med Christian IV, og den kongelige Bygherre byggede af et Ris ges Midler ikke selvherligere end denne Storkøbs mand af sin egen tunge Skindpung. Endnu den Dag i Dag løfter hans Hus’ Tagryg sig nærmere til Him* melhvælvingen end nogen anden. Selv de største nymodens Huse synes smalbrystede og stakaande* de ved Siden af denne rolige Kæmpe. Man kan rejse til Aalborg alene for at se dette Hus, det gamle Apotek og dog være velrejst. Jeg synes, som adskillige gamle Aalborgensere, at Aalborg har været en smukkere By, end den er nu. I alt Fald var den ejendommeligere, mere ma# lerisk, mere afvekslende. Der var jo alle Aaerne, 281