Danmark som Turistland

KØBENHAVN er den indviede Grund, hvor Byens Vugge stod, her findes de ældste Murrester fra Biskop Absalons Borg, og her risler Vandet endnu i den dybe Brønd, der forsynede denne næsten mythiske Borg med klart og sprudlende Kildevand. Over denne sakrosankt Præg; for alle Danske er det en Hel? ligdom af høj etisk og folkeopdragende Betyd* ning. Turister plejer som Regel straks at opsøge Mu? sæet, og deres Forundring er stor over de ydre Regnvandet har gennemsivet de fremspringende Gesimser. Skylden for Helligdommens uheldige Ud? seende maa dog tildels søges i den farvede Cements Uholdbarhed i det fugtige Klima. De Sonneske Friser, der fremstiller Thorvaldsens Indtog i Kø? og Mau? en stor har ka* Glans Brønd rejser sig nu for tredje Gang Rigsbor* gen »Christiansborg« der to Gange af den fjendtlige Skæbne blev overladt til et Rov for Luerne. Paa Slotsholmen ligs ger endelig det enestaas ende Musæum solæum over Kunstner, der stet udødelig over København. Thor* valdsen er Byens sans de Skytspatron, hans Buste findes paa Byens ny Raadhus, hans Navn svæver over Staden, som Correggios over Parma og Michael An* gelos over Firenze. Trods al Kritik fra den senere Generation er og bliver han dog den overordentlige og uni* verseile Kunstner, der har kastet Glans sit Fædreland og sin Fødeby. Nyklassicis* mens Gennembrudskunst studeres i København, der paa sjælden Maade ærede Kunstneren ved at opføre en Musæumsbyg* ning, der tillige blev Kunstnerens Gravmæle. Denne Forening giver Thorvaldsens Musæum et over kan næsten udelukkende Christiansborg Slot. Facaders vanrøgtede og forfaldne Udseende. Man ventede muligvis at finde et Marmortempel, og man finder en dyster og gravalvorlig Bygning, hvor Friserne er halvt udviskede, og Cementen skaller af. De gullige Mure slaar lange Revner, og benhavn og hans Vær# kers Transport til Mu? sæet, er næsten helt gaaede til Grunde, trods gentagne Forsøg paa Restaurering. Murens Skrøbelighed skyldes den Omstændighed, at Musæet tildels er en ombygget Materialbyg? ning fra det ældre Chris stiansborg, Arkitekten Bindesbøll har haft stos re Vanskeligheder at overvinde, inden han skabte sin etruskiske Gravbygning. De Thorvaldsenske Værker, der for en stor Del er moderne Kopier, udførte i vel realistisk Stil af Saabye, Peters og Stein, giver dog et stor« ladent Indtryk af Mes sterens uudtømmelige Skønhedssans og Fanta? sif roelighed. Hans Ge? nius hørte hjemme i en i-'ot. Damgaard. anakreontisk Verden, langt borte fra Virkeligs hedens Storme og Trængsler. Det moderne Mens neske, der gennemvandrer disse pompejansk deko* rerede Kabinetter, trættes en Smule af denne evige Idyls Monotoni, men han kan umuligt unddrage sig det stærke Indtryk af evigt Foraar og uformør* ______________________________________________ .