Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AA LBORGOG THISTED AMTER
fantastisk. Man kan en saadan Sommernat for Ah
vor begynde at tro paa Elverland.
Efter den virker Thisted næste Dag smaaborger#
ligt. Det er en pæn By, der ligger paa Bakkeskrænt
terne ned mod Fjorden og som i sit Anlæg har et
lille Pantheon for de oldnordiske Konger ligesom
en Christian IX i Bronce paa Torvet. Men stærs
kest vil vel den fremmede drages til Byen som I. P.
Jacobsens Fødeby og Dødsby, til hans Fædrene*
gaard nede ved Havnen, et kedeligt graat, toetages
Hus, hvor han havde sine Værelser i
Stuen til venstre. Foran Huset er der,
eller var der i hvert Fald for nogle Aar
siden, en lille Stump trekantet Have,
en Kreds af Stikkelsbærbuske og Ribs?
buske omkring en Græsplæne, med et
muret Lysthus, overgroet af vild Vin.
Det var hans kæreste Plet, der laa
Digteren i sin Hængekøje og saa’ over
Fjorden mod det høje Mors' Skrænter,
drømte og digtede og droges med den
barske Vind, der sled i hans syge
Bryst. Og oppe paa den gamle Kirke?
gaard, midt i Byen, er hans Grav, med
Portrætmedaljonen paa Stenen og Ro-
ser paa Gravens Bue. Der behøves dér
ingen Indskrift om at træde stille.
VIII.
Fra Thisted gaar Statsbanen mod Syd
gennem Thy og Thyholm til Oddesund, hvor der er
Færgefart over til Ringkøbing Amt.
Yndere af gammel Historie kan staa af ved den
første Station Sjørring. Det er Thys gamle Midt*
punkt, hvor Kongsgaarden laa ved den nu udtørre*
de Søs Ende. Hellig Knud opholdt sig her paa sin
Flugt for Vendelboerne, der 1086 stormede og tog
Gaarden. Endnu ligger der velbevarede Rester af
gamle Befæstningsanlæg, hvor man kan studere For?
tidens Forsvarskunst. Og oppe paa Kirkegaarden er
290
der »Bispegraven«, som Sagnet lader være Hvile?
stedet for den engelske Bisp, der strandede paa
Thys Kyst og bragte den sorte Død med sig.
De fleste kører dog videre, forbi Enden af den
lange, smalle Ovesø til Hurup Station. Det er en
moderne, driftig Stationsby, der i de senere Aar
ganske har taget Luven fra Sydthys tidligere Ho*
vedstad, Vestervig. Det daglige Liv trækkes ned
mod Banen. Men Turisten gaar dog hurtigt gennem
Hurup mod Vest, op over Bakkerne, forbi det do*
Ræbild bakker med iJansk-Amenkanernes tlus.
minerende Ashøj, til Vestervig, og derfra videre til
Agger, i alt to smaa Mil.
Højt paa Vestervig Bakke troner den hvide Kirke,
i Aarhundreder har den tjent som Sømærke, Ag#
gersboen styrer endnu efter den, naar han vender
hjem fra Havet. Stor og anselig er den, skønt der
er handlet ilde med den gennem Aarhundrederne,
og skønt den kun er en Del af det gamle Vester#
vig Kloster. Og endda har der foruden Klosteret i
Middelalderen været en ejendommelig Kirke, byg*
get i Form af et græsk Kors med et spirprydet
Taarn over Midten. Vestervig har nemlig en gams
melkirkelig Historie. Her landede i Ilte Aarhuns
drede Thys og Vendsyssels særlige Helgen St.
Thøger, der havde været Kapellan hos Hellig Olaf,
efter dennes Fald ved Stiklestad. Han opførte en
liden Kirke af Ris og Kviste og kristnede Thybo#
erne. Efter hans Død skete der Jærntegn ved hans
Grav, Paven erklærede ham for Helgen. Vendsys«
selbisperne boede i Vestervig, inden de flyttede til
det mere centraltbeliggende Børglum.
Og endnu den Dag i Dag er Thøger
et ikke ualmindelig Navn i Sydthy.
Men de Navne, der først og frem«
mest drager os moderne til Vestervig,
er dog Prins Buris og Liden Kirsten.
Oppe paa Kirkegaarden ligger der en
ti Fod lang smal Kampesten, udhugget
med to Stave, der foroven ender i
Kors, og en næsten udslettet latinsk
Indskrift. Sagnet har kaldt dette Prins
Buris’ og Liden Kirstens Grav, om hvis
brødefulde Elskov og sørgelige Ende;
ligt Middelalderens Folkevise synger:
Prins Buris begærede Kong Valdes
mars Søster, Liden Kirsten, til Ægte.
Kongen afslog det, men mens han var
i Leding, lokkede Buris Jomfruen med
Trylleruner. Hun fødte ham en Datter.
Men da Kongen kom hjem og opdage?
de det, lod han liden Kirsten piske til døde, og
Buris blev blindet, hans højre Haand og venstre
Fod afhuggede. Liden Kirsten blev begravet i Ve*
stervig, og Buris samme Sted lagt i Lænker. »Der*
ved gik Buris i elleve Aar. — Hver Dag han til
hendes Grav mon gaar. — Han monne det hver
Dag af Kongen tinge, — Han maatte i Klostret bes
graves hos hende.« Da man i 1875 gravede Graven
ud, fandt man virkelig i den to Lig, dels Skelettet
af en ung Kvinde med smuk Hovedform, smalt