Danmark som Turistland

AALBORG OG THISTED AMTER store Stimer forsvandt fra Fjorden. Dog ogsaa dette Løb sandede til. Men i 1862 brødes et nyt, sydligere Løb, Thyborøn Kanal. Og denne Gang slog Mennes skene sig sammen mod Havet for at holde det aabent. De vestlige Limfjordsbyer ønskede en let Forbindelse med England, de vilde ikke den lange Vej østerud forbi Aalborg og Hals. Løbet sikredes ved Bygningen af Høfder, og en Sandpumper uddy* bede det, naar Strømmen langs Kysten lagde Sand ind i det og truede med at stoppe det. Omsider er der kommen nogen Stabilitet. Og Menneskene gjou de mere. De søgte at hindre Gennenn brud andre Steder paa Tangen ved at lægge en Række Høfder ud for Kysten lige fra Agger i Nord ned til Bovbjærg i Syd, en Række Værker af Sten og Beton og Pæle, lodret ud paa Kysten, saadan som Hollænderne forlængst havde bygget dem for at sikre deres Land. Der er anbragt mange Millioner i disse Værker. Ikke for at redde selve Tangen. Dens Sand og Grus er ikke mange Tusind værd, den yder kun Fos der til nogle Harer og huser nogle Va# defugle, men fik Havet Bugt med den, fik det atter et milebredt Indløb i Fjorden, vilde Engene og Byerne langs hele Limfjorden være truet, det vilde drejer sig om Millioner og Millioner. Derfor har man valgt at tage Slaget oppe ved Agger. Og foreløbig, i alt Fald, er Menneskene stærkere end Havet. Selv i sin Fattigdom og Forblæsthed er Agger dog rig og afvekslende for den, der med Forstaa? else gaar det efter. Mod Syd, mellem Fjorden og Havet, ligger Tangen, øde, ensom, gold, men med Ødets Tiltrækning, og den dybe Ensomheds Dra? gen. Og med Luftspejlingernes Trylleri de varme Sommerdage. Uden for brøler Havet, kogende, sy« dende. Større Hav end ved Agger ser man kun faa Steder ved Vestkysten. Her tørner nemlig Strømmen nede fra den engelske Kanal mod Landet. Selv Sommerdage kan Havet være saa højt, at man fra Forstranden ikke kan se ud over det, kun hvids nende Bølgetoppe, der krummer sig og med Brag styrter sammen, saa Landet ryster ved Mødet. Ind; Stranding ved Vestkysten. Fot. K. LemvigzHammer. ad den venlige Fjord, og ovre i Øst de høje Banker nøjes med nedenfor Vestervig. Gaar man mod Nord, har man ud for Lodberg Fyr meget smukke Klitformationer, vel en Hundred Fod høje. Er man en god Fodgæn* ger, kan man gaa langs Stranden de fire—fem Mil op til Klitmøller. Men jeg siger det paa Forhaand, det er en drøj Tur. Undervejs kommer man forbi den store Mole, som er bygget ud i Havet ved Vo* rupør, for at skaffe Fiskerne flere Fiskedage. Alt eb ter som Vind og Strøm er, kan de løbe ud og ind i Læ af Molen, norden eller sønden for den. Nordøst for Agger, inde i Landet, ligger de store Søer, Flade Sø og Ørum Sø, med deres rige Fugleliv og gode Ferskvandsfiskeri. Man kan udmærket godt faa nogle Dage til at gaa selv i det fattige Agger. Thys sydlige Udløber, Thyholm, vil derimod næppe friste Turisterne, trods det, at det for det meste er godt og frugtbart Land. Man vil nøjes med at se det fra Kupévinduet. Som Navnet allerede si* ger, har det været en 0. Den hænger sammen med Thy ved den smalle Tan? ge Draget, og mod Syd løber den ud i en anden Tange, Sunddraget, hvorfra Overfarten gaar over Oddesund. Onv trent midt paa Thyholm ligger Hvid* bjærgs anselige Granitkirke, hvor Jens Glob den Haarde Juleaften 1260 tog sig blodigt til Rette over Børglumbispen, der havde forurettet hans Moder. Men det er en vild og blodig gammel His storie, der kun formørker Sommerda# gen for os, og næppe bringer ret man* ge til at standse paa Thyholm. IX. Mors har endnu ikke faaet sine Bas ner anlagt. De er bevilgede, men der har staaet stor Strid om deres lokale Retning. Foreløbig maa man derfor Banen op gennem Salling til Glyngøre, hvorfra der gaar Dampfærge over til Øens eneste Købstad, Nykøbing. Eller man maa tage derop med Damperen fra Aalborg. Eller spasere fra Thisted langs Fjorden ned til Vilsund og lade sig sætte over til Kroen paa Sundets Østside, og derfra spas sere ned over Øen, hvilket sidste ikke er det daars ligste. 292