Danmark som Turistland

RANDERS AMT Fastland, hvor Rønde ligger som en fremmedartet Bjergby langs den stejle Grenaa?Chaussé, og hvor Bregnet hvide Kirketaarn lyser mellem mørke Sko« ve. Og mod Syd rækker Synet ud over et vildsomt Landskab med Bakker og Dale, lyngklædt, ufriseret som fra Tidernes Morgen. Stapelhøje og Agri Bav? nehøj kupler sig op i den blaa Luft og — lidt læn# gere borte hæver sig i blaa Dis Trehøje, som det siges, at Kong Christian X har købt og fredet. Rundt om det hele Havet — Hav i brede Bælter, i snævre Sun« de, i stille Vige, Hav, der forelsket fav* ner det dejlige Mols. Aa, jeg kan se, at det lille skeptiske Smil allerede er gledet bort fra din Mund, og at Skøns hedsglæden giver dine Øjne Glans. Ikke sandt, jeg har ikke overdrevet. Men vi maa videre, og vi lader Vejen falde som den vil, for vi har Dagen til vor Raadighed. Gennem Agri Bjerge gaar Turen; hist og her kan Cyklen bruges, men mange Steder maa vi vans dre ad sandede, stærkt stigende Veje, og undertiden er der hverken Vej el? ler Sti, men hvor vi færdes moder der os nye Skønhedsindtryk. Ingen Egn i vort Fædreland er saa rig paa Minder fra Oldtiden som Mols. Alle Vegne knejser Stendysser over Fædres Gra* ve, Langdysser og Runddysser — og ingen Egn er saa god som denne at gæ* ste for Nutidens Turist, der trænger erindret om, at Verden ikke bestaar alene af As* falt og 5sEtages Bygninger og Kontorstøv. Solen er naaet højt paa Himlen, medens vi sid# der paa en Skrænt ud mod Begtrup Vig og spiser vor Frokost. Inde over Landet ruller tunge Høstlæs Sommerens sidste Grøde i Hus, og langs Kysten er der Travlhed med Forberedelserne til den store BlankaahFangst, der foregaar under Mols og Helges næs i Efteraarets Maanemørker. En ung Fisker ror med lange Aaretag ud til sine Ruser, og medens han ror, synger han to smaa Strofer: »Og naar jeg ser dig paa min Vej, saa maa jeg kysse Dig!« Mariager Klosterkirke. Fot. Aage Christiansen. til at blive Han gentager dem atter og atter. Visen er ikke vi Afsked længere, men der kan godt være et rigt Indhold i en lille Vise. Henne tilvenstre for os hænger Helgenæs*Halv? øen som en stor Frugt paa sin Stilk. Stilken dannes af den smalle DragsmurZTange, og selve Muren, der gaar tværs over Tangen, bygget af vældige Kampesten, er i Følge en gammel Præsteberetning opført af Marsk Stig. Under Krigen i 1848—50 blev her anlagt en befæstet Stilling, og herfra var det, at Olaf Rye gik med sin Afdeling over til Fyn faa Dage, før han faldt ved Fredericia. Midt paa Halv* øen omtrent ligger Ellemandsbjerget som en vældig Kuppel, og nede paa Sydspidsen knejser Sletter* hage Fyr, Skildvagten ved Aarhusbugtens Port. Fra Ellemandsbjerget er den videste Udsigt, vort Lav? land kan byde: til de røde Tage i Ebeltoft, til Hjeb men og Samsø, til Aarhus og langt over Fastlandet hinsides Bugten, ja i klart Vejr endog til Sjællands og Fyns Nordkyster. Vi naar ikke at komme derover paa denne Tur, men næste Gang sejler vi med en af Bugtens Dampere fra Aarhus til Kongsgaard og gaar forbi Stødou Kirke til Bjergets Top og skuer Alverdens Herlighed el« ler i hvert Fald et dejligt Udsnit deraf. Vor Vej gaar over Fuglsø gennem Vistoft til Thorup. Dagens Timer rin? der hurtigt i disse Omgivelser, og So# len staar lavt i Vest, da vi sætter vore Cykler i Grøften udfor den vinløvs kransede Lægebolig, hvor nu en Kunst* maler har slaaet sig ned og aabnet en gæstfri Salon for enhver, der vil træde over Tærskelen. Men vi foretager vor sidste Bjergvandring, før Natten falder paa. Og her oppe fra Toppen af den høje Bakke, hvis Navn jeg ikke kens der — maaske har den intet! — tager med Mols. Foran os breder sig Knebel Vig som en fredelig Indsø, og Kaløruinen træder mørk frem paa Baggrund af Skovens høstbrune Toppe. En Lystkutter staar med hvide Sejl forbi Øhoved, og AarhussDamperen runder Skødshoved* Sandene paa Vej ind til Vigen. Den kommer og henter ogsaa os. Og Tak saa for Følgeskabet gens nem det Land Mols. K. Hansen. 512