Danmark som Turistland

RANDERS AMT havde anlagt den paa egen Haand. Til Gengæld har Beboerne rejst ham et Monument over hans Grav paa Ebeltoft stille Kirkegaard. Og den Dag i Dag søger Aarhusbugtens Dampere ind i Borgmester Stockfleths gamle Havn. Man kan tilbringe mange lykkelige Dage i Ebels toft. Og naar man er mæt af selve Byen, af dens morsomme Gader og de svalegangs*prydede Bin? dingsværksgaarde fra det 18. Aarhundrede, af Ros seines Duft fra de blomstrende Haver og Promena# den langs Vig og Havn og Tangdiger, saa kan man søge ud i Omegnen, til Byens Lystskov, til Anlæget ved Stranden eller til det aabne Kattegat. Der lig* ger mod sydøst det fredlyste Voldsted, Rane Lades gaard, hvorfra der er Forbindelse over til Øen Hjelm, hvis stejle Brinker hæver sig af Havet % Mil ude, og der ligger paa Kyststrækningen fra Hasseløres Sydspids op efter Grenaa gamle Borge og Herresæder — Katholm, Rugaard o. fl. — under hundredaarige Lins detræer. Men det rigtige Mols, hvortil Folke vittig? heden har stedfæstet Mob bo*Krønikerne, skal søges mod Vest paa den anden Side af Ebeltoftvigens bli? de Runding. Saa ender vi da vor Rejse gennem Rans dets Amt mellem Molslaru dets lyngklædte Bakker. Selv har jeg været der saa ofte og er aldrig blevet træt af at færdes i disse Egnes ejendommelige Skønhed, saa himmelvid forskellig fra det øvrige Østjyllands, men nu tager jeg Læseren eller — helst! — min Læserinde ved Borgmester Stockfleth blev afskediget, fordi han Haanden og fører hende ind i Eventyrets Land. Du har aldrig været paa Mols før, og jeg kan gætte af det lille skeptiske Smil om din blussende Mund, at du tror, jeg overdriver i min Begejstring. Kom saa med selv og se med dine egne Øjne! Det er en af de før? ste Dage i September Maa* ned. Blank og blaa og med gyldne Løfter er Dagen vaagnet. Vore Cykler staar herude i Hotel »Vigen«s Port, og Frokosten er pak- ket i Rygsækken. Ja, nas turligvis, vi behøver ikke at bringe Maden med. Der ligger Hotel og Pensionat i Femmøller, og længere mod Syd træffer vi Fuglsø Kro og ovre ved Knebels vig Thorups Pakhus, men lad os brede vor Dug bags ved en Tjørn, du og jeg, og spise under aaben Him? mel, medens Septembersolen skinner paa os og Bri* sen bringer Bud om Havets Nærhed. Thi Havet er nær alle Vegne paa Mols. Vi kører først nord om Ebeltoftvigen omtrent over til Bogensholm, drejer saa tilhøjre og følger Vejen gennem Smaaskove og Plantager til Femmøller. Her stiller vi Cyklerne ved et Landevejstræ og gaar ad en bugtet Sti op til en af Bakkernes højeste Toppe og sætter os i stille Be* skuen. Se, over Slugterne ligger Lyngens røde Far# ve og Granernes mørkegrønne. Mølleaaen haster ned gennem Dalen, spinkel og spæd i Begyndelsen, stærkere efterhaanden, standses af Dæmninger og vides ud til blanke sivkransede Damme mellem frugtskinnende Landsbyhaver, styrter med Larm over Møllehjulene og glider tilsidst tavs og tæmmet ud i Ebeltoftvigens Hvile. Oppe mod Nordvest kan du se Kaløruinens forvitrede Mure over Halvøens kratbevoksede Skrænter paa Baggrund af det høje Bryllupstog i Mols Bjerge. I Baggrunden Agri. fot.ylage Christiansen. 311