Danmark som Turistland

AARHUS er Byen ved Havet, gennemtræng! af Saltvandsluft, badet i Lys fra Vandet. Kom« mer man dertil en tidlig Sommermorgen med Nat# ekspressen sydfra og staar ud paa den altfor smalle Jernbaneperron, saa overraskes man ved, hvor hvid Luften er. Og har man sin Bolig inde i Lan* det, hvor den støvfyldte Luft ofte synes gul eller rødlig, saa føles MocU sætningen overvældende stærkt i den hvide, rene Havluft. Man tænker paa Trællen, Karkers Ord i »Hakon Jarl«, at paa Sø?- en er altid tvende Sole. Fra Himlen og Havet favnes Byen i straalende Lys. Det store Kattegat sender sine salte Bølger op i den brede Bugt. Den kan ligge og bade sig i Solskinnet saa glad og lys og blid som Sundet paa en stille Sommerdag. Paa den anden Side hæs ver Mols Bjerge sig og Mols Hoveds gule Grus* skrænter; de kan hvile der, badet i Sol, indby- dende og kaldende over det let krusede eller ganske blege Vand, saa man tror sig hensat til Kysten Nord for Hel# singør og næsten bilder sig ind, at det er Skaanes høje Kyst, man har for sig- Men det blide stille Vand kan ogsaa rejse sig i vild Forbitrelse, naar Stormen fra Sydøst driver hvidkammede Bølger foran sig. Da kan Søerne bry* de over den søndre Havnemole og kaste hvide Skummasser ind i Havnen. Der gaar Sagn om den Clemensbro og Domkirken, Aarhus. Efteraarsstorm, der i sin vældige Brænding kastede en forvildet Kutter over Molen og ind i Havnens skærmende Favn. Kommer man ad Søvejen til Aarhus, ser man langt ude fra Bugten de høje Huse i det yderste Frederiksbjerg. Husene i Pontoppidansgade og As* sensgade ligger saa nøgne og synes saa ligestore allesammen, at de minds der om dem, man som Barn hentede frem af en oval Spaanæske og byg? gede Byer med hjemme paa Spisestuegulvet. Den gamle By ligger som i en Skaal med sit høje Domkirketaarn i Midten; men med disse legetøjs® agtige Husklodser er den skyllet op over Kanten. Domkirken er Byens Midtpunkt; fra den maa* les Vejene ud til alle Si# der. Og den gamle, smuk? ke Bygning er Aarhusi? anernes Stolthed. For dens Skyld samledes der for faa Aar siden en me« get betydelig Sum Penge ind — flere Hundrede Tusind — for at opkøbe og nedrive Husene, der var rykket den for nær. Og Folk kappedes om at yde deres Bidrag. Man er stærkt optaget af hvor- 317