Danmark som Turistland

AARHUS AMT ledes den store Plads, der nu skabes Syd for Kir? ken, smukkest skal omramme den. Den Besøgende vil kanske forfærdes over, at det gamle Blytag er fj ærnet og erstattet med kedeligt, sort Pap. Og han vil tænke, at Aarhusianerne allige* vel er Forretningsfolk, der sætter deres dyreste Ars vegods til Salg. Han gør imidlertid Beboerne Uret. Paptaget er et rent foreløbigt Dække. Saa snart ske kan, skal det erstattes med Kobber. Taarnets Spir og Sidetagene har lange Tider baaret deres grønne Kobbertag. Og naar de blanke Kobberplader i Aarenes Lob har faaet den samme fas ste, hvidgrønne Farve, vil det være en Skønhed til ved den gamle Kirke. Det er Landets højeste Kirke; Læng? den er 296 Fod og dens største ind* vendige Højde 72 Fod; Taarnets Høj' de er 278 Fod. Bygningen skal være paabegyndt i Aaret 1201, den var da anlagt som en romansk Basilika. I det 14. og 15. Aarhundrede er den ombygs get i gotisk Stil. Gaar man ind i Kirken, vil man straks over Døren opdage en mærkes lig, gammel, middelalderlig Urskive med 24 Taltegn. Den er vistnok skænket Kirken af den sidste katolske Biskop i Aarhus. Før har den siddet paa Midt* skibets Vestgavl, og dens Viser stod i Forbindelse med Urværket i Taarnet. Men da Kirken fik sit nuværende Orgel i 1730. skjulte det den gamle Skive. I Kirken møder man et stort Stykke Historie. Her er Landemodesalen til højre med Portrætter af en lang Række af gamle AarhussBiskopper. Og langs Siderne er der Gravstene og Mindesmærker i Mængde. Der er Bud fra alle de svundne Aarhun? dreder, siden Bispen, Peder Vagnsen, rejste Murene af Grunden. Hans Grav findes i et lille romansk Sidekapel. Blandt Fortidens mægtige Mænd, hvis Navne er gemt paa Kirkens Vægge, kan nævnes den Adels* mand, Manderup Parsberg, der i en Duel huggede Tyge Brahes Næse af. Og der er det fornemme, tilgitrede Kapel, hvor de gamle Sehesteder hviler. Og det Ebbesenske Kapel med Epitafiet over Lens* Aarhus Aa. Fot. Lundbo. manden paa Skanderborg Slot, der døde 1646. Her fik i 1772 den 146 aarige Drachenberg Lov at hvile, til han omsider blev smidt ud. Han var naturligs vis heller ikke noget passende Selskab for de for? nemme Lig. Og der er Prædikestolen fra 1588 og Alteret fra 1749. Her er de gamle Lysekroner, hvoraf den ælch ste er fra det 17. Aarhundrede. I det nordre Sideskib hænger det lille Linieskib med 74 Kanoner, som Peder den Store vilde bygge sine Krigsskibe efter. Det var ombord paa et fransk Kobmandsskib, der strandede ved Skagen. Hele Ladningen blev saa sat til offentlig Auktion, og nogle Sømænd fra Aarhus rejste op til Auktionen. De købte Linieskibet og forærede det til Aarhus Domkirke i 1720. Aarhus By bærer iøvrigt ikke mange Spor af sin lange Historie. Det er ikke gammel, historisk Kultur, der i særlig Grad præger dens Ydre. Det er en By i rask Opkomst, og de nye Tider har kastet de gamle Klæder til Side som opslidte og udtjente. Der er dog andre Minder om længst henfarne Tider end Domkirken. Her er Frue Kirke og Kloster, i hvis Funda# ment man saa sent som i 1905 fandt en interessant Runesten. Kirken er den østlige Fløj af et Sortebroderkloster, der efter Reformationen blev omdans net til Hospital for gamle og fattige. Af velbevarede gamle, smukke Huse maa særlig nævnes »den gamle Borg? mestergaard«, der er opført i 1597. Ind? til Landsudstillingen i 1909 laa den ved Lilletorv. Men efter et Ophold paa Uds .stillingspladsen flyttedes den ud i Ha? veselskabets Have. Den tjener nu som et udmærket anlagt historisk Museum. I Byens sydlige Udkant er et lille Anlæg, »Skansen«. Dets Navn viser hen til »Wal* lensteins Skanse«, som der endnu for faa Aar si* den fandtes Rester af, og som blev opført under de kejserliges Indfald under Trediveaarskrigen. Ude i den lille Skov, »Friheden«, findes enkelte Re^ ster af en Svenskerlejr. Aarhus By strækker sig ud langs Kysten, og der gaar en Sporvogn paa langs igennem den fra Mars selisborg til Trøjborg. Det er en smalsporet Linie, 518